Ikkedigt

eller nogle tekster som ikke er digte

Mange kunstværker på museerne kunne være rigtigt geniale,

hvis der ikke fandtes Marcel Duchamp.

Men Marcel Duchamp allerede findes,

og derfor er det blot Duchamp, der er genial.

Mange kunstværker på museerne kunne virke rigtigt modige,

hvis Marcel Duchamps Fountain ikke var blevet anerkendt

Men Marcel Duchamp har allerede gjort sin avantgarde til en genre

som kun indeholder et autentisk værk, men med utællelige udgaver og oplag

og den postmodernistiske tradition har allerede gjort genren til en institutionel konvention

da kræver det ikke mere mod at man postmodernistisk igen og igen gør det

i nye udgaver

(fx kan den 3de oplag af den 105te udgave være at udstille sin urin

den 9ne oplag af den 1798ne udgave at udstille en afføring eller et spyt eller noget blod og sæd)

Når det hverken kræver genialitet eller mod

kan alle gøre det, selv om de fleste ikke vil gøre det

da det simpelthen er kedeligt og uinteressant

og sandsynligvis fremkalder et mind om væmmelige lugte

-----------

Hvis et menneske er den første, der onanerer i offentlighed og vækker forargelse

kan han måske få en kredit af provokationsgenialitet og mod

men i en tidsalder, hvor sådanne gerninger bliver legitimeret af den kunstneriske konvention

så vil stripteasepige eller -drengs show have en højere æstetisk værdi

end sådanne risikoløse provokationsværker

Kunstkonventionens bedsteborger i den klassiske epoke efteraber noget, som er svært til at forklare med et ord

Kunstkonventionens bedsteborger i den moderne epoke efteraber noget, som er svært til at forklare med et ord

Kunstkonventionens bedsteborger i den postmoderne epoke efteraber noget, som ikke er svært til at forklare med et ord, og ordet hedder nemlig Duchamp

-----------

Marcel Duchamp udstillede cykelhjulet eller et urinal (eller flere udgaver af det samme værk).

En bedsteborger udstiller en ølflaske (eller andre oplag af udgaven) under en præmis, at han har Marcel Duchamp som en uundværlig reference til at legitimere sin udstillings kunstkonventionelle gyldighed.

-----------

Den institutionelle kunstkonvention bliver ved at udvide kunstens græns.

Kunstinstitutionernes bedsteborgere bliver ved trofast at følge konvention.

En gang hed nogle ting ikke et kunstværk

så kom nogle geniale kunstnere, som ville bekæmpe kunstkonventionens bedsteborgerskab

og gjorde disse ting til et kunstværk

Nu hedder alle kopier af sådanne ting kunstværker

i og med kunstkonventionens bedsteborgerskab.

Før kejserens nye klæder kommer ind i tøjbutikken, går jeg i butikken og spørger ekspeditrice:

”Kan du vise mig noget tøj”

Efter at kejserens nye klæder kommer ind i tøjbutikken, går jeg i butikken og spørger ekspeditrice:

”Kan du vise mig noget tøj, som ikke er kejserens nye klæder”

Jimbut den 14. september 2008