(Det er en forløbig oversættelse, som skal rettes)


Kongzi Vismanden.




Præludium prolog

(oplæses adskilt af skuespillerne)

- En morgen for godt to tusind år siden, fredeligt og hyggeligt solskin. Som sædvanligt spadserer vor mester i gården. Støttet af sin stav kigger han op på det høj fyrretræ, der strækker ind i himlen, og sukker dybt: ”Tai-bjerg vil gå til grund, bygningens bærebjælke vil falde sammen, vismanden vil rejse. Det, der forstår mig, må kun være himlen.” Et par dage senere, mens han bladrer på de klassiker, han selv har redigeret, falder han ind i den evige søvn.
- Hans navn hedder Kong Qiu; fordi han er den anden ældste blandt søskende, bliver han også kaldt som Kong 2en; folk hædrer ham, de nævner ham som Kongzi.
- Kongzis liv er ensomt og fortvivlet. I hans tid falder landet fra hinanden, og der er krig blandt staterne, og folket lider og flygter.
- Han ser en stor gammel civilisation falde som en faldende sol uden at kunne gøre noget ved. Så han erindrer det i sindet og fortæller om det forbigangne.
- Det ser ud som om, han fortæller noget om det forbigangne, men i sin hånd holder han og efterlader os et udkast af menneskehedens fremtid.
- I de næste to tusind har vi bygget vort hjemland efter dette udkast.
- I det 16 århundred trives der markeder og handlersteder langs de store floder, og forretningsfolk sværmer omkring gaderne og gyderne. Sølvet fra hele verden strømmer (som flodens vand og bølge) ind i kejserrigets bank.
- I det 19 århundred kommer der pludselig en gruppe banditter fra havet, og de invaderer ind i kejserrigets hjerte uden at bruge ret megen ammunition, velstanden går til grund på en aften som støv og røg, civilisationens porcelæn går i stykke.
- Kejserriget, hvad enten i det 16 århundred eller i det 19 århundred, er bygget efter dette udkast.
- Således begynder man at tvivle. Så vi har langt hår, og så vi alligevel klipper håret væk; vi fletter hestehalefrisure, vi klipper det; vi sørger og jamrer, vi drukner i selvsejpineri.
- Således siger vi ”ned med Kongzi” igen og igen, når vi tror vi konfronterer de onde mennesker.
- Således kommer vi til at tude, mens vi ser på den empire med stars-and-strips-flag hinsides havet…
- Mon ikke der findes to Kongzi? Den ene sidder i templet og hoffet, har jade-sceptret i hånden og taler om sin ortodoksi og hierarki; den anden vandrer om i de forskellige stater, syngende og spillende, prædiker sin lære, som udstråler med den mest menneskelige glans. Den ene har en guddommelig status uden det verdslige liv, den anden med blod og kød. 
- Har vi forgæves levet disse tusinde år, eller har vi glemt krise og fare, mens vi lever i bekvemmeligheden og er blevet åndløse?
Hvad er essens af konfusismen? Kan der findes nogen videregående vej i hans udkast? Lad os bruge teateret som skole, og søge ro i larmen i det lille lokal, og lad os også tænke om igen.




1st akt, 1st scene: den 13ne september begivenhed.

(En radioudsender sender nyheden om Lin Biao, der styrtede ned i Mongoliet, den 13ne september 1971.)
 (Digteren synger sangen ”at flyve”)
 (De ovenstående kører skiftvis)

Radioudsender (læser op): den 18ne september, ”meddelelsen om Lin Biaos landsforræderi” sendt af Den Centrale kommettee af Kinas kommunist-parti: ”den 13ne september 1971 skyndte Lin Biao sig at flygte, han løb i panik hen til fjenden, forrådte partiet og landet og beredte sig endelig sin undergang.” ”Ifølge den sikre kilde: det trident-fly, som flygtede ud af landet, faldt ned i Undurkhan i Mongoliet. Lin Biao, Ye Qun, Lin Liguo er brændt til døde; de er landsforrædere, og døden kan ikke vakse deres skyld.” Meddelelsen siger: ”Lin Biao er en kapitalistisk aspirant, rænkesmed, kontrarevolutionær hykler, der har gemt sig inden for partiet i lang tid, og Li Biaos anti-kommunistpartis intrigegruppe er en kontrarevolutionær hemmelig gruppe, der forrådte partiet og forrådte staten. Allerede omkring den 9ne partikongres begyndte Lin Biao og hans kone Ye Qun, i et hemmeligt aftalt spil med Chen Boda, Huang Yongsheng, Wu Faxian, Li Zuopeng, Qiu Huizuo osv., at danne et kapitalistisk kommandocenter, som havde Lin Biao i spidsen. I partiets anden møde efter 9ne kongres satte Linbiaos anti-partiets gruppe en pludseligt angreb mod partiet, og det har sit forsæt. Efter partiets anden møde efter 9ne kongres begyndte Linbiaos anti-partiets gruppe med det samme hemmeligt at planlægge et kontrarevolutionært kup.” Meddelelsen konkluderer: ”At Linbiaos anti-partiets gruppe dukkede op, afspejler skarpt den voldsomme klassekamp inden for og uden for landet. Som følge af Linbiaos anti-partiets gruppes forsøg på det kontrarevolutionære kup, og dens forbrydelse at forråde partiet og landet, sender central speciale udvalg sit forslag til partiets centrale: for evigt at fratage den kapitalistiske aspirant, rænkesmed, kontrarevolutionær hykler, forræder, quisling Lin Biaos partimedlemskab; for evigt at fratage Linbiaos anti-partiets gruppes hovedmedlem, Guominpartis AntiKommunist, Trotskyist, forræder, spion, revisionist, Chen Bodas partimedlemskab; for evigt at fratage Linbiaos anti-partiets gruppes hovedmedlem, partiets alien, forræder, spion, quisling Ye Quns partimedlemskab; for evigt at fratage Linbiaos anti-partiets gruppes hovedmedlemmer, Huang Yongsheng, Wu Faxian, Li Zuopeng, Qiu Huizuo, Li Xuefengs partimedlemskab, og fratager alle deres position inden og uden for partiet; alle andre vigtig deltagere af Lin Biaos kontrarevolutionære kup skal undersøges af tilsvarende afdeling, og bedømmes efter partiets politik, skelnes efter sagerne, og bedømmelsen skal sendes til partiets central og får godkendelsen deraf.” 

Sangen “at flyve”

flyv, flyv op til himlen,
op til himlen for at finde hende
hvor er det smuk i himlen,
jeg har set morgenrøde

flyv, flyv op til himlen,
op til himlen imellem skyerne
skyerne giver regnbuen,
jeg fordyber mig og glemmer at vende tilbage

Lalala…


flyv, flyv op til himlen,
op til himlen for at bygge mit hjem
hvor er det smuk i himlen,
det blomstrer overalt



1st akt, 2en scene: gøre op med Lin og gøre op med Kong

(Musikken oppe over skal have en overvældende effekt, fortsat med “Sejlen i havet beror på føreren”)
 (Lyset tændes pludselig stærkt, for at danne en stemning af tidens ”rød og lys” stemning.
 (Skuespillerne med rødt armbånd træder frem, skriver slogan, klistrer dazibao (dvs. plakater) og hænger bannere op, hvorpå der er teksterne som ” gør op med Lin og gør op med Kong”, eller ”ned med NN”, ”bomb NN”, ”steg NN”)
 (Musik, skuespillerne reciterer Formand Maos lære-sætninger)

- Den store mester-fører Formand Mao lærer os: “det er lige som teater, nogle skuespillere er gode til at spille de onde personer, men ikke de gode, derfor bliver de falske og unaturlige, når de skal spille de gode”
- ”De slanger, som har gravet sig ned på Kinas jord, - de store og de lille slanger, de sorte og de hvide slanger, de slanger, der viser sine tænder, og de slanger der foregiver sig som smuk pige, de er ikke helt frosset stiv, selv om de har mærket vinterens kulde”
- ”Bort set fra ørken, overalt hvor der findes mennesker, vil der være fløje-forskel, venstrefløjen, midten og højrefløje, og det vil være det samme også om titusind år.
- ”Garder jer mod revisionismen, især vogter partiets centrale for revisionismen.”
- ”Abekongen rejser sin guldstok og springer op, og kosmos bliver rent og uden støv.
- ”De fire have røres kogende op, og de fem kontinenter blæser og stormer. Alle skadedyr skal fejres bort, og der skal ikke være nogen fjende tilbage.” 
- ”Kartoflerne er kogte, kommes oksekødet i. lad være at prutte! Se bare hvordan verden vendes op.  

- You say Yes, I say No!
- You say Hello, I say Bye!
- A revolution is not a dinner party!
- Love is struggle!
- Long live Chairman Mao! Long long live Chairman Mao! Long long long live Chairman Mao!

A: Hvad er det for noget ”hold styr på sig og genbyg ritus”? Vrøvl! Det vil sige at man skal vende tilbage til det gamle samfund, tilbage til det onde slaverissamfund! Tror du, at jeg ikke har set sådan noget? Det tibetanske slaveri,- at trække sener og flå skind, at skære halsen over og begrave levende! I gårdene af de amerikanske sydlige stater blev slaverne slæbte rundt, mens herrerne lev et liv som var de i himlen. Tre generationer i min familie var slaver, vi vaskede andres hoved, vi rensede andres fødder, vi gnubber andres ryg, vi masserer andre, alt, hvad for noget beskidt gjord vi ikke? Siden min farfar havde vi hele tiden været ydmyge og hele tiden bøjet os, og nu blev det en genetisk effekt i os, - se, endelig får vi en chance for at blive en oprørsk helt, men det indhenter os, - vi kan ikke retlinet stå, når vi vil stå, og vi kan ikke strække vores ben når vi vil sidde. Alderen er over 30, men vi kan ikke finde en kæreste. Ondskaben er det, umålelige ondskab, den ondskab der gennemsyrer rygraden!   

B: Hvad er det for noget ”elsk dine forældre og store søskende med respekt”? ”loyalitet og oprigtighed”? Hvad for en fader skal jeg respektere? Hvad for en storbror skal jeg elske? Sønnen er mandfolk når faderen er helt, sønnen er mongrel når faderen er kujon! Dengang, blot fordi min far var rejst til Hong Kong, bar jeg den sorte gryde med alt beskidt og blev hans syndebuk. Selvstraffe, bekendelse, skam-udstilling gennem gaderne, udvandring op på bjergene og ud på landet, genopdragelse gennem arbejdet. Hvad for nogle afskyende hvide øjne har jeg ikke vovet at kigge med sorte pupiller? Hvad for nogle mishandlinger har jeg turdet betragte som unfair? Og ”loyalitet og oprigtighed”. Kan jeg omgås med vores chef med loyalitet og oprigtighed? Han lukker fordøren, åbner bagdøren, skader det fælles for at gavne sin private interesse, han horer enkekvinde, bedriver utugt med unge piger, skamløst og uden samvittighed. Hvis jeg havde stolede på ham, blev jeg sikkert ædt af ham uden nogensinde at kunne få nogen knogle tilbage. Gå til helvede alle sammen, lad være at hykle foran mig her!
Jeg har kun loyalitet og oprigtighed mod mig selv. 

C: Hvad er det for noget ”næstekærlighed og dyd-og-moral”? Jeg er den der er næstekærlig, og du er den der regner med egen interesse; jeg er den der har moral, og du er den der kan al intrige. Maden på bordet har en bestemt mængde, og du har taget alt det gode og lækre, og efterladt mig noget vand, skal jeg bruge det til at vask min mave? Ikke tale om! Ædelheden er et ædelt menneskes gravskrift, usselhed er et usselt menneskes adgangsbillet. Jeg kan meget god gennemskue dig, med et hellige ansigt tænker du kun den djævelske intrige; du bruger marxismen mod andre og anvender liberalismen for dig selv. Herre Luxin har for længst sagt, det er en festmåltid med menneskeskøde på bordet, det er ikke mening at lade sig se beskeden og civiliseret ud, og efter et par omgange bliver der ikke nogen mad tilbage. Jeg vil ikke denne næstekærlighed, heller ikke hin ”dyd-og-moral”. De er kun hindring for handling: ellers vil jeg gerne snare dig, men efter at jeg har hørt om næstekærlighed, kan jeg ikke virkelig gøre dig fortræd; ellers vil jeg bedrage dig, men fordi jeg tror på ”dyd-og-moral”, har jeg hele tiden bekymring om det. Men nu er det befrielse: gøre op med Lin og gøre op med Kong, udgrave jeres forfædres grave; den stor leder støtter os, og de revolutionære unge krigere træder frem med ild og torden! Lige meget hvad det er, helvedets konge eller den onde djævel, stor boss eller godsejer, de skal knuses alle sammen, som vinden blæser på skyernes rester! 

A: En efter en vulkan bryder ud, en efter en krone falder ned.
B: En for en rød flag blaffer, et for et kejserrige går til grund.
C: Vi ”hele jordkluden, JinggangBjergerne, Andesbjergene, Maestra-bjergerne, Kaukasus-bjergerne, QinghaiSøen, SaltSøen, Baikalsøen, proletariat-helt-revolutionær-kamp-dræbende-selvmordstroppen”, vi sværger højtideligt med tordens styrk der kan sluge bjergerne og floderne: Ned med ”Familie-Kongs-butik”! brænd ”Familie-Kongs-butik”! Styrt ”Kongen Kong” ned, slå den i stykke! Vi vil vælte alle repræsentanter af de gamle kultur-indflydelse, - hertug Zhou, hertug Kong; vismand den første, vismand den tilbagevendende; kongelig anbefaling, Kejsers gave, pis på dem alle, gid satan havde dem! 

Fælles: revolution er ikke kriminel, oprør er retfærdig! revolution er ikke kriminel, oprør er retfærdig!...

A: Send den utilgivelig onde, menneskeæder og blodsuger, hykleriske feudale godsejers storchef ”Kong Anden” op! 

(Kong træder frem) Kongs monolog:

“Ranunkelbusk blomstrer, søskende-kronebladene lukker først og så åbner sig. Har jeg ikke tænkt på dig? Men afstanden er lang, og vi er hver for sig i himlens to ende.”
O, man har ikke egentligt tænkt. Hvis man har tænkt og tænkt helt igennem, vil afstanden intet betyde. Er barmhjertigheden og næstekærligheden så lang fra os? Nej, ikke så langt væk i virkeligheden, og de kommer til én, når man vil have dem; er bjergene lang væk fra os? Nej, heller ikke så langt væk i virkeligheden, og jeg får dem til at komme til én, når man vil have dem.
Er jeg død? Er jeg langt væk fra jer? Godt totusind år, i virkeligheden er det heller ikke så langt væk, og jeg kan bare komme, når I vil have mig til at komme; måske går jeg endelig ikke væk, når jeg vender tilbage igen denne gang.
Hvorfor er mit udseende fuldstændig anderledes end det var? Hvorfor kan jeg ikke genkende mig selv? Er det mig der vil gemme sin holdning fra jer? Tror I at jeg vil gemme min holdning? Jeg har aldrig gemt noget fra jer. Der er ikke noget, som jeg ikke kan åbne for jer, og sådan er Kongzis personlighed. Er det tiden, der har forandret alt? Men hvorfor har jeg fornemmelse af, at jeg har været her før? De samme træer og skove, de samme floder og åer; lam-flokken i det fjerne ser ud som hvide skyer, de jorddyrkende bønder bærer deres hyppejern på skulderen og spadserer på vej hjem under aftenrøden. Og I, I flyver dansende i forårets brise, hvor er det smuk!
Bliver jeg levende igen? Har himlen forlænget min livstid? Hvor er det dejligt at leve! Jeg har aldrig mistet min optimisme, men kun beklager, at tiden flyver bort. Hvis jeg kan komme i gang igen, vil jeg fortsætte med at gøre det ufærdige færdigt.

(Tilbage til scenen “gøre op med Lin og gøre op med Kong”)

A: Kong Anden, din grusomme, blodig morder! Er det ikke dig der har dræbt Shao Zhengmao? Er det ikke dig der har forårsaget Qins 1ste kejsers død? Er det ikke dig, der har kastreret Sima Qian? Er det ikke dig der har slået hårdt ned på den fredelige himmels rig? Er det ikke dig der har henrettet Tan Shitong? Også de andre sager: Bei Guancheng fra Jiangguang Midtskole blev umenneskeligt tortureret, og til sidst blev tvunget til selvmord, fordi han havde afsløret jeres 17-års sort uddannelseslinje; og Xu Xiulian fra Aimin kandis fabrik hang sig selv, fordi I fabrikerede en sag, fordi I løj, at hun havde stjålet en håndklæde fra fabrik, og I brugte alle beskidt metode til at tvinge hende til at bekende det hun ikke havde gjort. Formand Mao belærer os, ”aldrig glem klassekampen!” Kong Anden, kender du ikke at man skal betale med sit eget liv, når man har taget menneskets liv.  
Kong: Jikangzi spurgte mig engang, kan det være sådan, at dræbe det umoralske menneske for at realisere det moralske menneskes ideal? Jeg svarer, hvorfor behøver du at dræbe, hvis du dyrker politik? Har du en vilje til at forbedre tingene, vil folket efterhånden forbedre sin moral. Det hæderlige menneskes dyd er som vind, og det beskidte menneskes personlighed er som græs. Vinden blaser på græsset, og græsset følger vindens retning.

B: Kong Anden, din dæmon, der æder menneske uden at spytte knoglerne ud! Er det ikke ansporet af dig, at Yiya drab sin egen søn og kogte ham som mad til Qis Hertug Huan? Er det ikke dig der har taget og steget Landsbyen Langzis bondes hjerte, - du spiste den for at styrke dine indvolde? Har du ikke spist Xu Xilin, har du ikke spist Qiu Jin? Har du ikke spist Yang Bailao? Har du ikke spist Xier? Og mere: Kammerat Chen Lining, fordi han tvivlede på den store forræder Liu Shaoqis sort ”Dannelse”, blev sendt ind i dårekisten af jer, alle hans breve, han skrev til partiets centrale, blev brugt som den psykiske sygdoms journal, og den blev til en ny version af ”den skøre mands dagbog”. I ”det medicinske materiales kompendium” står der med tydelig og klar tekst, at menneskets kød bruges til at kure lungetuberkulose. Der er uimodsigelige bevis som bjerge, du kan ikke benægte! Se, alle de butikker på gaderne, der ikke er en eneste, som ikke slagter mennesker. Wang Xiaoquan, der laver kniv; Gou Bu Li der laver menneskekøds indbagte melbolle; og Tongren Tang, der laver syltet menneskekød. Se, der stadig er menneskets fed på din mund, som du ikke har nået at tørre af! Se, der stadig er menneskets blod på dine hænder, som du ikke har nået at vaske af! Formand Mao belærer os, ”store fisk spiser lille fisk, lille fisk spiser rejer.”
Kong: mad er jo finere jo bedre, og køb skal hakkes i rigtig stykke. Hvis ris og nudler er sur, og fisk og køb er fordærvet, spises de ikke; de, der har dårlig farve, spises ikke; de, der har dårlig lugt, spises ikke; de, der ikke bliver kogt på rigtig måde, spises ikke; de, der ikke passer til årstid, spises ikke; de kød, der ikke bliver skåret på rigtig måde, spises ikke; de, der ikke har rigtige krydderier på, spises ikke. Selv om der er meget kød, skal man ikke spise mere kød end brød. Der findes ikke bestemt begrænsning for det at drikke, grænsen er ikke at blive fuld og ikke at lave ballade. Spis ikke det kød, der bliver solgt på marked, og dirk ikke den vin, der bliver solgt på marked. Alle måltider må indtages med ingefær, men ikke for meget ingefær. Det kød, der bliver brugt til fælles ritual, må kun spises på den samme dag. Det kød, der bliver brugt til normalt ritual, må kun spises inden 3 dage. Alt det, som er længe end tre dage, må ikke spises. Selvom man spiser nogen simpel mad eller suppe, skal man bede bøn inden man spiser, og beder med respekt og alvor.

C: Kong Anden, hvor mange beskidte tinge har du lavet? Er det ikke dig, der binder kvindernes fødder? Er det ikke dig der bruger de unge piger til gamle mænds fordel? Er det ikke dig der sover hos luder? Er det ikke dig der opretter flere-koneri og pige-slaveri? Er det ikke dig, der drikker menneske-mælk, suger menneske-blod, udnytter kvinder seksuelt? Er det ikke dig, der lader kongen dræbe undersætter, lader faderen dræbe sønnen og lader manden dræbe konen. Formand Mao belærer os, ”på den ene side er der folk der sultner, fryser, og bliver undertrykt, på den anden side er der de mennesker der udnytter og undertrykker andre mennesker. Sådan fakta er der overalt.”
Kong: hvis man selv vil være selvstændig, må man lade andre også få lov til at være selvstændig; hvis man selv vil være rig og berømt, må man lade andre også få lov til at være rig og berømt.

D: Kong Anden, du bruger ikke din krop til at arbejde, du kan ikke skelne forskellige ager-planter; du undertrykker eleverne, fordærver de unge, - 6 års gundskole, 5 års midtskole, 4 års universitet, 15 i alt, plus kandidatudannelse og phd, og at læse udenfor landet, halvdel af livet er ind i graven, men uddannelsen er ikke færdig; første år bondsk, anden år snobbet, tredje år har man glemt sine forældre; du har ikke en gang kraft til at binde en kylling, men vil sidde på folks hoved som chef. Vi producerer ris og bomuld, kun for at du kan have det godt og leve luksuøst; vi bygger store bygninger, kun for at du kan gemme dig beskyttet i dem og regere og undertrykke folk. Formand Mao belærer os, ”der er endnu en mærkelig ting: når lægerne laver undersøgelse, vil de hele tiden har mask på uanset hvilken slags sygdom. Er det fordi de er bange for at de smitter deres egen sygdom til andre? Jeg tror det er fordi de er bange for at de bliver smittet af andre.”  
Kong: Der er et sted, der hedder ”forståelses stræder”, hvor en mand sagde: ”Kongzi er storartet og har en bred lærdom, men han har ikke en specialitet der kan gør ham kendt.” Efter at jeg havde hørt om det, sagde jeg til mine elever: ”hvad for en specialitet skal jeg have? Skal jeg være chauffør, eller skytter? Lad mig bare blive som chauffør!” 

A: vi har hørt dit vrøvl i totusind år, vi har læst din møgbøger i totusind år. Det resulterer i, at udlændingene kom med stærke skibe og kanoner, og de destruerede os på en aften! Det er kun Marxismen der kan frelse Kina, det er kun Marxismen der er fyrtårnet i vores nat-vandring! 
Kong: At tilbede andres husgud, det er spytslikkeri!

B: De fattige i hele verden, foren os, og det er den eneste vej der leder til vores lyse fremtid!
Kong: de hæderlige mennesker holder i solidaritet men ikke i sammensværgelse, de beskidte mennesker holder i sammensværgelse men ikke i solidaritet.

C: kommunistpartiets medlemmer er lavet af det speciale stof. Prøv at se på os: vores viljen er som jern, og vores tro er som stål!
Kong: jeg har aldrig set noget viljestærk menneske. Da man har begær, hvordan kan man være viljestærk?

E: Den bestemte slags træer får den bestemte slags frugt, den bestemte slags frøer giver bestemte slags blomster.
Kong: Køerne med blandt-farvede skind kan føde okseunge med rent rødt skind og retskaffen hjørner; selv om man ikke bruger dem som offer, vil bjerg- og flodsgud ikke undervurdere eller forkaste dem, vel? 

A: Beslut jer, vær ikke bange for døden, fjern vanskeligheder, og kæmp for at opnå sejr!
Kong: den der kæmper mod tiger med bare hænder, den der krydser stor flod uden både, den der dø uden at fortryde, - sådan person gider jeg ikke samarbejde med. Den jeg vil finde er den der frygter når han konfronterer tingene, den der tænker over og efter og kan nå succes.

B: For den store retfærdigheds skyld drop familien, for det fælles sags skyld glem det private, aldrig hav egeninteresse og kun tænk på at gavne andre. Blev en skru, der aldrig ruster. 
Kong: Faderen lyver for sønnens skyld, sønnen lyver for faderens skyld, og det er nemlig retskaffenhed!

C: ubarmhjertig gør op mod egenkærligheden og egoismen, selvom det kun er en øjeblikkelig tanke, fjern udnyttelse med dens rødder!
Kong: når man dyrker vold og afskyer fattigdom, giver det let anledning til uro; hvis et menneske opfører sig uretfærdigt, og hvis du hader ham og presser ham for meget, vil det også forårsage uro og opstand.

D: Hellere proletarisk ukrudt, ikke noget bourgeoisisk frøplante! 
Kong: at nyde det luksuøse mens staten herskes af det onde, er en skændsel; at sidde i fattigdom mens staten har en god regering er også en skændsel. 

A: du lukker lort ud! Din nationens skamplet, din tusind års vampyr, din historiens affaldspande!
Kong: Sæt bare alt ondt på mit hoved (under mit navn), svin mig bare til med alt snavset vand, så kan I have det bedre. Drenge, for en ny Kinas skyld, bombarder mig bare!  

(Lav marchmelodi sættes i gang) 

A: “XinChou traktat”, “Maguan traktat”, “Nanjing traktat”, ”Tanggu aftale”, ”Kina-Japan-venskabsaftale”, alle, alle disse uretfærdige traktater er din kryberi, du taber suverænitet og vanærer landet.
B: voyeurisme, incest, hor imellem svigersøn og -forældre, knepperi på åbne marker, anal-sex, dyr-sex, gruppe-sex, sex med to køn på en gang, blowjob, alle, alle disse beskidt skamløs, alle disse perverse, er dine liderlige gerninger, du har ingen samvittighed!
C: at skyde på studerende, at nedkæmpe arbejderbevægelse, at modarbejde demokrati, at krænke menneskerettigheder; at snyde, at forfalske, at lave piratkopi, at plagiere, manipulere med eksamensresultat, at lave falsk regeringsstamp, at nyde korruption, at stjæle hvad man selv holde vagt ved; at sælge sin sjæl for sin fornøjelse, at bygge sin lykke på andres blod. Alle, alle magtjage og slaveri, alle, alle de snyderi og bedrageri er din hykleri, din forbrydelse oversvømmer verden og himlen.   
D: at fedte sig ind hos den amerikanske imperialisme, overgive sig til den japanske imperialisme; at bruge det japanske nationale flag som scarf, at bruge det amerikanske flag som jakke; bestille konkubinerne, at begå pædofili; at gå ind i utugt forhold med sin kvindelige elev (kuvøserov), at sælge atomvåben; at være i et hemmeligt aftalt spil med den ene side i dag, og med den anden side i morgen, at forråde revolutionen, at sælge sine brødre. Alle forskellige tragiske dato, er det ikke dig, der har skabt alle disse blodudgydninger? Alle de chokerende massakre, er det ikke dig, der har hovedskyld? 
A: En ung pige blev synket i floden fordi hun løb bort med sin elsker…
B: En gamle rød-armees-veteran degenererer til en lokal skurke efter revolutions fuldendelse…
C: En berømt antropologs hele samlede værker er et plagiat… 
D: En mine falder sammen, hundredvis af minearbejderes liv blev til underjordisk snavset vand…

A: Bjergene sprænger, og floderne løber tørre…
B: Een store jordskive i Tangshan, meteorstener regner i den nordøstlige Kina…
C: Kvinderne elsker penge og strømmer til byen for at prostituere…
D: En revolutionær embedsmand byggede et rødt hus, hvori fyldte med obskøne legetøj…
A: Der udbryder sandstorm i Beijing…

Kong (skælder ud): det er nok! De katastrofer jeg har oplevet, er langt mere tragisk end det hvad I klager om! (Musikken stopper pludselig, lyset og stemningen på scene forandres pludselig.) Zilu, kom her!	

(A kommer dirrende til Kongzi.)
Kong: Ruanyou, kom også her!
(B kommer forsigtigt til Kongzi.)
Kong: og jer, Yanhui, Zigong, Zaiwo, Nanrong, Zengdian, Fanci, GuangxiChi…, I alle sammen, kom også her!
 (De kommer nærmere til Kongzi.)
Kong: kan I huske de dage, hvor vi strandede imellem Staten Chen og Staten Cai? Ikke noget brande, ikke nogen mad. Zilu, hvad sagde du dengang?
A: Jeg sagde: mester, kan en hæderlig mand også sidde fast i en sådan forlegenhed? Og De sagde, når en hæderlig mand sidder fast i forlegenheden, vil han holde sin ideale fast, men når en beskidt mand sidder fast i forlegenheden, vil han bryde alle moralske kodeks.
Kong: Zigong, hvad sagde du dengang?
B: Jeg sagde: de folk, der mistænkeliggør Dem, der fornærmer Dem, har det meget godt nu, men du bliver nødt til at holde din hunger ud; har vi ikke sat et alt for højt mål? De sagde, at synke standard ned, og at gå i kompromis med mainstrømmen, er at give sit ideale op, er at leve en meningsløs eksistens.
Kong: Så. YanHui, hvad sagde du dengang?
C: Jeg sagde, når man selv har gjort det rigtige, behøver man ikke frygte, at de andre ikke vil acceptere det, og de ikke accepterer, fordi de selv begår fejl; hvis man selv træder på en forkert vej, så skal man skamme sig. Nu holder vi fast i sandheden, mens kongerne af de forskellige stater har hver deres bagtanke, det er dem der er forkerte. At sidde fast i forlegenhed uden at vige tilbage, - det er nemlig hvad en hæderlig mand gør. Så sagde du for sjov, at du ville være min kældermester, hvis jeg blev rig en dag.
Kong: Blandt jer, hvem husker stadig, hvad for en sang vi synger dengang?

(Skuespillerne samles mod midten, en af dem begynder at læse op, så sender oplæsning videre, og til sidst læser de op alle sammen) 

Digtet “drømmen, der aldrig falder sammen”

Det er ikke vild oks på marken,
det er ikke stærk tiger på bjerg og i skoven
men hvorfor har det hele tiden travlt, uden hvil?

Der er ikke nogen endeløs end,
der er ikke noget uopnåeligt mål
Alt er fordi du bliver på det samme sted og tager ikke skridt frem 

Måske møder du vanskeligheder 
måske møder du ulykke
bare hvis du bruger din styrke
da er det stadig en ære selvom du bliver stoppet halvvejs!

Lad være at modarbejde din samvittighed,
fordi det ellers vil give dig uro hele dit liv.
Vi lever fordi vi er redelige,
Hvis man overlever i kraft af snyderier
så er det kun pga. held. 

Også lad være at modarbejde rigdommen
det er ikke en synd at være rig
Bare hold tit hånden foran dit hjerte og spørg dig selv,
Hvorfor er der stadig så meget folk der sulter og fryser

Lad være ønske for evig, fordi du elsker ham
Også lad være at ønske én at dø, fordi du hader ham
både det at ønske en at leve og det at ønske en at dø
er en forhekselse.

Lad være at tale om næstekærlighed
fordi der er egoismen i menneskets natur;
lad være at tale om hade
fordi alle har en smule medlidenhed
barmhjertighedens væsen er et hjerte indlever et andet hjerte,
da man tilgiver sig sin egen fejl
må man også tillade andre begå fejl.

Vi vandrer i mørket
Intet lys, ingen måne eller stjern
Vejen snor sig ind i fortvivlelsen
Men at være væk fra ortodoksi er at forråde sig selv.

Fortsæt med at gå videre, lad være at stoppe,
måske er morgenrøden stadigvæk langt væk fra os
fortsæt med at gå videre, lad være at tvivle,
måske er det, vi engang troede
ikke kan konfrontere vor problem i dag. 

Svimmel, uden en eneste antydning af lyset
men den hånd, der knytter sammen,
sender en strømme til hele krop.

Bliv ved med at gå frem,
til haven, hvor drageagtige grene blandt sammen med blomster
til digtet, der blev skrevet med dansende kinesiske tegn
til de rene og lyse kinesiske gader
til den skønne tilværelse med glædelig mænd og kvinder der elsker hinanden
ind i den befriede sjæl, uden ismer og uden magtkamp
ind i den fri tilstand, uden religiøs overtro eller overtro på videnskab…

Hjem til hjemmet med lyse vinduer og rene møbler
til middag med æbler, øl og alle slags mad
til natur med sommerfugl og guldsmed der slipper fra laboratorium
til mangfoldigheden men ikke enkelthed
til rigdommen men ikke fattigdom
til livet
til døden
til drømme
til realitet!

Til den menneskelige verden, der konfronterer himlen og jorden, der kender sig selv!
Til den glædelige tid, der tolerer fremmedhed, dybt ind i kosmos, og hvor tingene fornyes hverdag! 

?






2en akt, 1st scene: farvel Kina

(Musikken bag tæppet er sangen “forårets fortælling”:

“forårets fortælling
det uudslettelige forår i erindringen
forårets fortælling…

I 1979 er der et forår
hvor en gammel mand har tegnet et cirkel ved det sødlige hav,
som en myte rejes der en by efter en by,
mirakuløst samles der et for et guldbjerg.
Forårets torden vækker alt inden og uden for den store mur
forårets sol varmer begge sider af Yangzi-floden
Oh, Kina, oh, Kina
du skrider frem med dine nye skridt, der ryster bjergerne og tilfredsstiller alt,
og træder ind i et forår med nye mangfoldigheder
…

(en amerikansk flag på scenen, folk står i lang kø og venter uden for visumafdelingen af det amerikanske konsulat.)

A (taler med sangen som baggrund): min mester, jeg kommer for at sige farvel til dig, jeg vil rejse til USA! (pause) hvad? Du har allerede gættet? OK, så jeg ikke behøver at tale uden om, og jeg kan bare sige det lige frem. Vi har ikke behandlet dig ordentlig i de der år, men det var nationens katastrofe, og vi kunne jo ikke gøre noget ved det da vi var en del af det; det var jo pga. Lin Biao og 4-bandets åndelig forgiftning. De sagde, at Lin Biao også var offer og blevet fordømt sammen med dig? Det kan jeg da ikke forstå. Lin Biao var jo af den ekstreme venstrefløj, men De er ekstreme…, nå, ja, det er rigtigt, der var engang en kampagne ”at gøre op med Lin og gøre op med Kong”, men det var bare en ren farce og betød ikke noget væsentligt. Ok, vi behøver ikke blive ved med det. Nu er sagen jo klar: foråret er kommet, landets port er åbnet, vi vil sige farvel til de indelukkede og grufulde fem tusind år! Farvel til den store mur, som blokerer vor fremskridt, farvel til en overtroisk æra af den onde dragekult! Hvad? Ved du ikke hvad den onde drage er?  Dragen er lille slange, og slange er satan, er dæmon, se dette land, som i de tusinde år kaldte sig drages land, og vi sagde at vi er dragens efterkommere, i virkeligheden er vi satans efterkommere, dæmons efterkommere. Har du set det sandstormen udenfor? Hvad er den store natur? Det er det, og nu ved du dens magt?  Dit dumme svin, bruger du stadig engangs-pinde? Hvorfor kan vi ikke bruge kniv og gaffel? Drop den elendige nationale vane! Det at kunne spise med pinde er blevet noget man er stolt af? Dit dumme svin!!! OK?Bye-bye, siger jeg. Inden for et lukket lokal er der en, der vågner først, og som en der vågner først mærker han den største smerte, fordi de, der sover, tror at de var vågne mens de er i deres drømme.

(A star i kø og følges med andre fremad, og følgende ham træder B frem)

B: min læremester, jeg kommer også for at sige farvel til dig, jeg vil rejse til USA! I virkeligheden er jeg anderledes end de andre. Jeg elsker Kinas civiliserede kultur. Men De må være klar, at der er et forskel mellem det at elske landet og det at elske partiet, og der også er et forskel mellem det at elske kulturen og det at elske landet. Partiet er et forældet begreb, og talen om landet og nationen er også antikveret. Der findes en masse af lande der bruger de kinesiske tegn, fx Japan, Korea, Singapore, Vietnam, er de kinesiske? Nej! De identificerer sig bare med det konfuzistiske kultur. Der er også en masse folkeslag i historien, som brugte de kinesiske tegn, og de integreres i vor store familie også pga. deres selvidentitet med Kinas civiliserede kultur. Derfor må vi befrier vor tanke og bygger et kreativt og livligt, kulturelt Kina. Du spørger om jeg er Kinas statsborger? No! Selvfølgelig er jeg ikke Kinas statsborger, jeg er Kinas kulturborger! 

(som oven træder C frem)

C: Lad være at prædike sådan noget! At elske faderland? Det må du selv gerne gøre. Det er os der har skabt alt i landet, men intet hører til os! Er bilerne dine? Er villaerne dine? Er pengesedlerne dine? Er de kønne piger dine? Er de højere uddannelser dine? Intet er dit!  Egeninteresse og egenkærlighed er livets sandhed!  Selve de fackin’ følsomme mimose vil beskytte sig selv, - prøv at røre den, så vil den krølle sig sammen. Den hedder at benytte det nyttige og undgå det skadelige. Sådan er menneskets natur. Fack altruismen, fack de såkaldte dyder og moral! Øv, jeg fortæller jer, I er alt for uerfarne. Disse utopier, sværmerier! Vil du have en hæderlig overkrop, piner du din underkrop. For at lade den fem-stjerne røde flag stå på sød- og nordpol, for at lade en bro ligge over YangziFloden, for at lade Kina komme ind i FN og WTO, for at lade Kina være vært for OL, hvad har jeg ikke sat ind på det? Når foråret kommer, selv de vilde hund på bakken har en mage, men jeg er bare hele livets ungekarl! Jeg er nemlig det fuckin’ menneske, det her overkrop, dette revnede ansigt, vil du have det, tag det bare! Jeg er nu blevet klog, og jeg vil kun har et bekvemt underkrop, og jeg vil nyde, vil have fuckin’ orgasme, jeg vil have det godt og rejse til USA!!!  

(som oven træder D frem)

D: Hvad siger De? De sagde, at det er let at klippe hårpisken på hovedet, men hårpisken i sjælen er umuligt at klippe; De sagde, selv om vi har fjerne den røde ærmemærke og har CEO (Chief executive officer) uniform på, er vi stadig de røde garde indeni. De er morsom! De forstår os overhovedet ikke. Det er rigtigt at vi gik rundt på cirkel og fik hjerneskadet, - vi gik ind i den demokratiske nationalisme, i liberalismen, i marxismen, og vi fulgte Sartre, Schopenhauer, Heidegger, i virkeligheden er disse ikke ret anderledes end Dem, det er nemlig at dyrke teori og dyrke moral, men nu er vi sgu blevet kloge. Da det egentlig drejer sig om at æde menneske, hvorfor ikke at gøre det åbenlyst? Det er simpelthen det stærkere der overlever, og det er jungleloven der gælder, og dette er nemlig det oprindelig drift som stimulerer produktion. Det hedder marked, og det hedder fri konkurrence, og det hedder sgu også humanismen. Hvorfor er der så mange navne? Det er jo også hvad man har lært af Dem. Såkaldte ”sagen ikke fungerer uden et rigtigt navn”: find en god fortolkning til at narre de dumme, således at reducere antal af konkurrenter, - lad dem tro at vi stadig dyrker idealismen, men i virkeligheden er vi allerede på vej mod ”en moderate rigdom”, og alt der kan samles er samlet. Når de vågner, vil de finde ud af at det allerede er for sent. Er det ikke grådigt? Men grådig bliver man jo nødt til, - vi er jo kineser, og det kan ikke lave om; en slags syltekultur, grim men snedig. Det ved De måske ikke? Alle kinesere er i det mindste tusind-års gammelklog, selv de, der sælger falske cigaretter på gade, er også filosofer. De fleste er bare ikke oplyste, og når de er oplyste, bliver de ”yellow peril”. Nogle folk siger at det ikke er godt at Kina er med i WTO, og jeg fortæller Dem: hvis denne ”yellow peril” spreder sig, vil Yankee nok få problem! De spurgte mig, hvorfor jeg rejser til USA. Selvfølgelig er USA storartet, for ellers ville det ikke hedde den amerikanske imperialisme. Hvordan kan det blive imperialismen, hvis det er svagt? Hvorfor hedder De ikke den kinesiske imperialisme? Når De en dag bliver det, vil jeg sikkert også komme tilbage. Ordsproget siger: vandet løber nedad, og mennesket løber opad.

(A, B, C, D og andre går forbi i rækkefølge, og taler i rækkefølge.)

- Zilu, Zigong vil rejse til USA, har du regnet med det?
- Zaiwo, Lifang vil rejse til USA, har du regnet med det?
- også Zengdian, Zengseng, Fanchi, Guangxi Chi, Chantai Mieming, Yuanxian, Qidiao Kai, Nanrong, osv. De står alle sammen i kø, har du regnet med det?
- en kø fra 1979 til 1989, fra 1999 til 2002.
- I den 8ne maj er de samme kø der er her og demonstrerer imod USA, men demonstrationen er en sag, og visumsøgning er en anden, og de står i kø for at søge visum igen efter deres demonstration.
- det forhindrer ikke noget at blive afvist, og vi står igen i kø og gør alt forfra. Farfar blev afvist, og far søger videre; far bliver afvist, søn søger så videre; søn bliver afvist, da kommer sønnesøn videre. Generation efter generation, og vi har viljen! Har vi besluttet os, vil vi aldrig vende om.
- selv din bedste ligesindede, mest trofaste elev Yanhui også har fået visum!
- og din intime veninde, elevinde JingNu, - jeg har for længst set jeres uklare forhold, og I har sikkert være i seng sammen. Har De regnet med at hun også har fået visum?
- og din kære søn Kong Li…
- og din konkubine fru Nanzi…
- og din konkubines gamle mand Wei Linggong…
- Alle. Alle mennesker med talent, mennesker med magi, mennesker med charme, mennesker med forstand…
- Lige meget om det er at gå op til knivsbjerg, ned til ildhav, at svømme i kogende olie, at flyve i bagende ovn… 
- Lige meget om det kræver at sælge værdighed, sælge sjæle, sælge krop, sælge forfædre, sælge kone, sælge land, sælge suverænitet… 
- Bare man har et par underbukser…
- Selv uden underbukser, splitternøgen… 
- vil vi stadig (alle sammen) rejse til USA!!!

- Farvel, de elendige dage.
- Farvel, de fattige dage.
- Farvel, de urolige dage.
- Farvel, de fællesskabsdag.
- Farvel, far og mor.
- Farvel, ungdommens kæreste.
- Farvel, Yangzi og Gul flod.
- Farvel, de lidende kinesiske folk.
- Farvel, de forbigangne fem tusind år.
- Farvel, din fuckin’ Kina!

(Musiken. Alle med en skulpturel opstilling som om de skal på lang march eller sejl.)
 (Musikken er ”tusind kilometre søger jeg og følger efter dig”, skuespillerne synger i kanon og så i kor.

”tusind kilometre søger jeg og følger efter dig
men du er lige glad med noget som helst
Du er ikke som det i mine drømme jeg ser dig
i mine drømme er du min eneste

Time and time again you ask me
Du spurgte mig om jeg elsker dig.
Time and time again I ask myself
Jeg spurgte mig om jeg virkelig kan forlade dig.
??
I mit livet synes det bestemt at jeg skal rejse alene
Lidenskaben er brændt tørre
Jeg er allerede blevet noget andet end mig selv
Men du er stadigvæk dig selv

Time and time again you ask me
Du spurgte mig om jeg elsker dig.
Time and time again I ask myself
Jeg spurgte mig om jeg virkelig kan forlade dig.
Time and time again you ask me
Du spurgte mig om jeg hader dig.
Time and time again I ask myself
Jeg spurgte mig hvad det gode af dig er
hvad det gode af dig er …”

(Akustiker skal understrege temaet af “det nye continent” omkring slutningen af musik.)


2en akt, 2en scene: vi siger hvad formand Mao lærte os.

??
(En dag, et sted. Dialogen mellem Kongzi og hans elever. Kongzi spilles af en anden skuespiller, for at distancere fra den 1ste akt)

Elev A: lever han stadig?
Elev B: hvem?
Elev A: hvem ellers kan det være? Kong Qiu, den gamle vismand.
Elev B: han må være stadig levende. Sidst par dag har jeg hørt, at han er blevet inviteret til ”Kongs idé og verdens fred” kongressen.
Elev A: Er det rigtigt?
Elev B: der er stil og ro i hans værelse flere dage. Jeg gik lige forbi og hørte lidt larm, og det må sikker være nogle rotter.
Elev A: men vi må være forsigtig, gå og kig. 

(Elev B forlader scenen)

Elev B: jeg kan huske dengang ”at gøre op med Lin og gøre op med Kong”, denne gamle røv havde sagt, at han ikke ville være væk igen, da han var kommet tilbage denne gang. Men hvis han virkelig bliver, har vi problem. Hvis du siger at det var rød kommunisme, da ville det alligevel ikke være så slemt, og man kan bare synge lidt at ”der er noget rødt snavs på det gule ansigt, og nogen hvid angst i de sorte øjne” og lader gå. Men denne gamle røv er hverken venstre- eller højreorienteret, og det kan narre folk. Prøv at se, - nu holder de kurserne med klassikerlæsning, med poesien, og der er også en gal mand under det duftende bjerg. Hvis alle disse nye og gamle ventrefolk, disse nationalister og populister allierede med sammen, vil det skabe vanskeligheder for vort liv. Jeg har hørt sige at de amerikanere også tror på ham. Sh…

(Eleverne flokkes omkring Kongzi og træder frem)

Elev A (et par skridt frem, skuer på Kongzi og banker på hans krop med sin hånd, der lyder ”pong pong”): Er sjoveren død siddende? Det lyder som en mumie.
Elev B: han ser heller ikke gammel ud, og hans hud er glat. Har han brugt alle slags vitamin til det?
Elev C: en gang morgen og en gang om aften bruger han Dabao Skønhedscreme (Beauty Scrubbing Cream). (Han rører ansigtet med hånden, ser slibrig ud.)

Kongzi (hoster. Alle bliver overrasket): giv mig min spyttebakke, og min palmevifte… Zilu, lav en ny kande te til mig, brug forårets te, den der, herre Liu sidste gang kom med… (alle begynder at have travlt, og en af dem siger: ”han er sikker ikke død, og han puster stærkt”)… sig mig, det her vejr er kedeligt, og der er ikke engang cikades sang, - man siger at man ved, når man ved, og siger ikke ved, når man ikke ved, og cikaden synger nu ikke engang, det ikke at synge vil sige ikke at vide. (Han kigger rundt på alle), hvad står I her og venter for? Zixia, sig mig, har du sorteret de historiske bøger, vi lånte fra byen Luoyang? Og du, Zigong, de der…
Elev A (afbryder ham): Mester, du har stadig god helbred, dit kropbygning er stadig kraftig.
Kongzi: hvad mener du?
Elev A: Jeg har nogle spørgsmål, jeg vil stiller Dem, mester.
Kongzi: ud med det.

Elev A: Mesteren sagde, det var nemlig Dem, der sagde, ”når forældre er stadig levende, skal man ikke rejse langt bort, og hvis man rejser, skal man har en destination.” Nu se på mig, min far er død, min mor er død, - nu må jeg få lov til frit at rejse lidt rundt. Mine ben har en lyst, og mit hjerte har en vilje; og jeg har allerede tjent Dem i 2 tusinde år, hvorfor lader De mig ikke ud og se verden? ”Den verden udenfor er vidunderlig”, har De hørt den her sang? Uden far og mor, og jeg er selv min egen myndighed. Jeg er din far!
Kongzi: unge mand! Mao sagde, det er nemlig jeres Formand Mao, der lærte os, - at de altid ville føre tropperne til de store byer. De vil ind i store byer, ikke for at arbejde dér, men for at nyde.

Elev B: hvad er det galt at nyde? Mesteren sagde, ”rigdommen og adelstanden er det alle vil have; fattigdommen og nedrigheden er det alle afskyer.” Er det forkert at stræbe efter rigdommen og adelstanden? Det jeg vil er at blive rig, at gå ind i overklasse. At bygge mit hus med jade og at lave hesteskulptur med guld. Og jeg vil have, at min søn bliver født i pengenes dynger. At leve som en rig mand, at dø som en besiddende spøgelse! Dagen i dag er en tid, hvor man ikke skammer sig for at være prostitueret, men for at være fattig. At nyde, det kræver jo også noget! Et sådant liv som Deres, De havde kun knappe levnedsmidler, løb rundt for Deres liv; folk jagte Dem her og der, og De var udkørt som en træt hund. Vi synes, De er bare den, der siger vindruen er sur fordi du ikke kan få dem.
Kongzi: Mao sagde, ”Kineserne har et ordsprog til at beskriver de dumme, at ”man løfter en sten for at hamme på sine egne fødder.” Rigdommen og adelstanden er det alle vil have, men det at have det, man ikke må have, er umuligt; fattigdommen og nedrigheden er det alle afskyer, men det ikke at have det man må have, er også umuligt.

Elev C: Zigong spurgte ”Jeg har en smuk jade her, skal jeg gemme den i skabet, eller skal jeg sælge den til den sagkyndige? Mesteren sagde, ”sælg den, sælg den! Jeg venter på den sagkyndige.” Vi har haft flere tusinde års erfaring af imperialismens kannibalistiske natur. Man havde oplevet det for 2000 år siden, og 2000 år senere oplever man det stadigvæk. Man kan ikke lever, når man vil leve, og kan ikke dø, når man vil dø. Det er sjældent i menneskehedens civilisationshistorie, at der findes sådan noget frustrerende. Man spurgte for 2000 år siden, ”hvornår dør du, sol, jeg vil dø sammen med dig?”, og 2000 år senere sukker man stadig, ”hvornår bliver sådanne dage en ende?”. Flere tusinde år bliver man sjældent et menneske, og normalt søger man bare efter at blive slave eller har man sikret sig at været slave. De få genier bevarer hele livet deres ulykke pga. deres ædruelighed. Den legendariske Laozi ville ikke leve inde i verden, den mageløse Qu Yuan fra den chuiske drømmende kultur kastede sig ind i floden, Lizhi røg ind i fængslet, Xiu Wenchang blev sindssyg, Tang Xianzhu skrev sine drømme ved Linchuan Floden, Cao Xueqing skabte Rødhusets drømmen, … disse genier, som undtagelsesvist kom i tiden, skulle ellers finde en sagkyndig og sælges, ligesom den smukke jade, men de blev gemt i skabet uden at kunne se solen.
Kongzi: Mao sagde, ”hver gang der sker et eller andet, vil han kun tænke på sin egen interesse, og først derefter tænke på andre. Hvis han har bidraget en lille smule, vil han blæse op og prale af det, og han er bange for, at andre ikke ved det.” Tror du, at du er geni? I virkeligheden er du ikke bedre end en bonde, der dyrker grønsager; vil du betragte dig selv som en smuk jade? I virkeligheden er du en stædig sten, en stink og hård sten.

Elev D: Mesteren sagde, ”jeg er ikke bang for at andre ikke kender og ikke forstår mig, men bange for at jeg ikke kender og ikke forstår andre.” Mesteren sagde, ”der findes kornplanter, som skyder spirer men ikke vokser med blade, og der findes kornplanter, som vokser med blade men ikke giver frugt”. Et blad på træet er altid et blad. Hvis det bliver taget fra træet, kan det bruges til at lave moskitorøgelse, lave krydderier, endda potenslægemiddel (Viagra?), alt efter din fortolkning; hvis du er god til at reklamere, du kan gøre det til alt hvad du vil mene. En kvinde som lever sammen med en mand, og det hedder ægtefælle, men i virkeligheden er det også et forretningsforhold, hun er bare en luder monogamt for en mand. Da man er en luder, er det jo ligegyldigt om det er en personbil eller en offentlig bus, - måske hellere være som bus. Tiden forandrer sig, mennesket skal følge udviklingen. Om det er smuk jade eller grim sten, alt efter hvordan du erkender dig selv. Det hedder nemlig konceptsregulering. Hvad er konceptet? Det, der hedder koncept, er nemlig MONEY. Man må lære at gøre nytte maksimalt. Du siger at det er svindel? Det er ikke noget gal med at svindle, bare man kan få resultat ud af. Om det lykkes at svindle, er det eneste, der afgør, om det er sandheden.
Kongzi: Mao sagde, ”efter flere tier års revolution bliver man dummer og dummer”.

Elever (i rækkefølge, og taler tilfældigt en efter en.): Mesteren sagde, ”jeg har aldrig set nogen, der stræber så meget efter dyderne som at stræbe efter skønhed.” (”jeg har aldrig set nogen, der elsker dyderne i lige så høj grad som at elske de smukke kvinder.”)
Kongzi: Mao sagde, ”de forskellige mennesker har forskellige talenter og evner, men når man har en sådan altruistisk ånde, er man et hæderligt menneske, et rent menneske, et moralsk menneske, et menneske der har sluppet det ringe karakter, et menneske der gavner folk.”

Elever: Mesteren sagde, ”de der har samme studie har ikke nødvendigvis samme vej; de der har samme vej arbejder ikke nødvendigvis sammen på en fælles sag; de der arbejder sammen på en fælles sag er ikke nødvendigvis i stand til at klare kriserne på samme pragmatisk måde.”
Kongzi: Mao sagde, ”hvem er vores fjender, og hvem er vores venner, dette spørgsmål er revolutionens første spørgsmål.”

Elever: Mesteren sagde, ”hold dit ego nede for at genoprette de gode gamle ritualer.”
Kongzi: Mao sagde, ”man har ret til at gøre oprør”

Elever: Mesteren sagde, ”Er det virkeligt, at en hæderlig mand har alle mulige talenter? Nej, han kan ikke ret mange tinge.”
Kongzi: Mao sagde, ”Kong Fuzi stammer fra en forfalden familie, og han har aldrig gået på gymnasium eller universitet. Han begynder sit første erhverv som trompeter og trommeslager, - når der er begravelse, spiller han musik til ceremonien. Han kan spille musik, kan bueskydning, kan køre vogn, og han har også en del forstand på at forstå folkets liv. Han har været en lille embedsmand, der administrerer levnedsmidler og husdyr, bagefter bliver han en stor minister i Staten Lu.”

Elever: Mesteren sagde, ”først gør det, så sig det.”
Kongzi: Mao sagde, ”Tænk igennem og igennem”.

Elever: Mesteren sagde, ”embedsmændene må ikke gå til fods.” 
Kongzi: Mao sagde, “vi må gøre op med egoismen og revisionismen”.

Elever: Mesteren sagde, ”hvordan kan man vide om døden, når man ikke ved om livet.”
Kongzi: Mao sagde, “Alle mennesker skal dø en dag, men døden har forskellige betydninger. Når man dør for folkets interesse, er denne død opløftet højere end det Tai-bjerg.”

Elever: Mesteren sagde, ”hold da kæft! Jeg har aldrig fundet én, som kan opdage sin egen fejl og inderste bebrejde sig selv.” 
Kongzi: Mao sagde, “kritiser bade andre og selv.”

Elever: Mesteren sagde!
Kongzi: Mao sagde!
Elever: Mesteren sagde!
Kongzi: Mao sagde!
Elever: Mesteren sagde!
Kongzi: Mao har belært os og sagde!

(Pause, stemningen på scenen forandres pludseligt. Der bliver musik. Alle træder fremad og fører monolog med sig selv.)

- Den ene sagde at han er troende og fastholder det gamle. Han erindrer det forbigangne.
- Den anden sagde at vejen snor sig men dens ende er lysende. Han tror på det tilkommende.
- Det at erindre fortid er at nægte nutid.
- Det at tro på det tilkommende er at tvivle på det nuværende.
- Mester Kong eller Formand Mao sagde… Angående problemet i dag.
- De når ind i det samme spor.
- Er historien sluttet?
- Det ville jo være meget skønt hvis den var afsluttet.
- Da behøvede vi ikke mere at erindre det forbigangne.
- Da behøvede vi heller ikke at tro på det tilkommende.
- Efterlad nu den dunkle og ujævne vej til de kommende generationer.
- Vi er trætte, og vi kan ikke mere fremad.
- Vi har den sidste puste.
- Vi bønfalder og beder om at
- lade os nyde engang inden vi dør!


2en akt, 3de scene: At sejle på tømmerflåde ud i havet


(En dag i klasselokalet. Eleverne med små stole i hånden)

Klassens ordensduks:  Hør på feltråbet: - Ret! Stå rør! Se til højre! Råb numrene op!
Eleverne: 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, …
Klassens ordensduks:  Sæt stole ned!
(Eleverne sætter samtidigt stole ned i same bevægelse.)
Klassens ordensduks:  Tag stole op!
(Eleverne tager samtidigt stole op i same bevægelse.)
Klassens ordensduks:  Sæt stole ned!
(Eleverne sætter igen samtidigt stole ned i same bevægelse.)
Klassens ordensduks:  Nu begynder undervisningen.

(Læreren går ind i lokalet. Eleverne sidder i rækker med hænderne bag sig).

Lærer: Stå op! Goddag mine elever!
Eleverne: Goddag min lærer!...
Lærer: Sid ned. Tag ”fysiologien” lærebog, side 93. den 10ne kapital. I dag skal vi lære om ”immunsystemet”.

(Eleverne hvisker og tisker. Nogen løfter sin hånd for bemærkning)

Lærer: Har du noget spørgsmål?
Eleven: Lærer Kong, vi har ikke fået undervisningen om den 9ne kapital ”Forplantningssystem”…
Lærer: Nå? Oh! Den der ”Forplantningssystem”… Har du ikke selv læst den derhjemme? Har jeg ikke sagt det til dig i går? Er det ikke klart beskrevet i bogen? Der er også illustration. Hvor er du dum! Har du ikke øjne? Kan du ikke se? Elev H, kan du fortælle ham hvad ”Forplantningssystem”.
Elev H: ”Forplantningssystem”, det er formodentlig om aktiens værdistigning, og det må være et problem om økonomi…
Lærer (vifter utålmodig med hånden): Elev M, kan du sige det!
Elev M: Jeg synges ”Forplantningssystem” er hygiejne. Man skal ikke skide og pisse på gade..
Lærer: Stop?Stop?Elev X, hvad siger du?
Elev X: Et afleder to, to danner tre, tre udgør alt. Der er Yin og Yang imellem himlen og jorden, og der er mand og kvinde blandt mennesker. Lysten og kærligheden skaber lille baby. 
Lærer: For satan! I de 30 år jeg arbejder som lærer, er du det mest forbløffende geni. Du forstår tingene uden behov for en lærer! Men jer, for fane! Too navie, Too young! Jeg giver jer en chance, I må tager en prøve: Liu Yong skrev i sit digt, - ”man holder hinandens hånd og kigger på hinanden med tåre i øjne, indtil hulken opløser ordene.” (Pause) Hvad synes I om forholdet mellem de to?

(Eleverne glor på hinanden. Der er stil i klassen)

Lærer (med forargelse): det er selvfølgelig kæresteparforhold mellem de to, men undervisningshåndbogen siger de er bare almindelige venner, vrøvl! Hvor kan man finde et par sådanne venner?! Too navie, Too young!

(Der brydes latter ud blandt eleverne, og de ser ud ikke at kunne holde styr på sig selv.)

En Elev (siger til alle): Hvad er det der er sjovt? Jeg er allerede på tredje gang blevet holdt tilbage i årgangen. Hvert år sagde han bare det samme, når undervisningen kom til Forplantningssystem, og han har ikke en gang lavet sit trick med Liu Yongs digt om. Du skammer dig overhovedet ikke?
Lærer: Hvorfor skal jeg skamme mig?
Eleven: Kan du ikke føle dets skændsel?
Lærer: skændsel? Hvorfor er der skændsel?
Eleven: Du hykler. Hvad du siger i klassen stemmer ikke overens med hvad du gør efter klassen! (Siger til alle) I går tog jeg til videoshop på 69 gade og så pornofilm. Ved I, hvem sad ved siden af mig?
Eleverne: Hvem?
Eleven: det er nemlig ham!
Lærer (forsøger at skjule): ej?
(elevernes øjeblik retter mod læren. Først med forbavselse, så bliver det forargelse.)
??
Eleven: I de først par klasser har lærerne en utrolig høj autoritet hos børnene. Børnene vil tit dreje deres hoved om og sige til andre med stolthed: ”min lærer har sagt det, min lærer har lært os dat. Min lærer er det bedste menneske i verden.” Somme tider, når et barns forældre opdager, at der er fejl i dets øvelser, er det ligeglad med sin forældres værdighed og sige med selvretfærdighed: ”således har vores lærer lært os, at det skal skrives sådan. Min lærer tager ikke fejl!” Det hjælper ikke at forklare, og børnene vil bare gøre hvad læreren siger. De vil lave de opgaver, læreren få dem til at løse, selv om det er at afskrive undervisningsteksterne 10 gange, 20 gange formålsløst. Da jeg gik på den 1ste klasse, døde min mor. Min far kunne ikke finde mig i sørgelokalet, og senere fandt han mig mens jeg sad på knæ i værelse og lavede mine lektier. Min far ville have mig til sørgelokalet, men jeg ville ikke og græd. Jeg sagde at jeg ikke var færdig med mine lektier, og så min lærer ville kritisere mig. Sådan er nemlig vores uddannelse. Din livsvej er bestemt således: ni års obligatoriske uddannelse, man lærer poesi, klassiker, ritualer, musik, bueskydning, vognkørelse, og det vigtige er den ideologiske dyd-opdragelse , så eleverne vil stræbe efter at være gode elever både mht. dyder, intelligens og sport; så er der gymnasium og universitet, og så bliver man giftet og har sine børne, så bliver man korrupt, og så dør man. Men han sagde til mig hele tiden: ”brug dyderne som cirklens centrale punkt og kærligheden som radius til at danne en cirkel, så at omfavne hele verden”. Tror I på ham?
Eleverne (med hænderne bag sig og løfter hovedet op): Nej. Vi tror ikke!
Lærer (klapper alene): Fortræffeligt! Fortræffelig! Men jeg erklærer dig med alvor: i året vil du igen blive holdt tilbage i årgangen!

(Eleverne bryder ind i latter. Skuespillerne står op, vender sig fra undervisningstilstand til scenetilstand)

A: ikke flere trick tilbage…
B: der var så sjov, og jeg kan ikke lade være med at grine.
C: Men kun med det kan vi jo ikke rydde ham ud af vejen, vi skal tænke mere og finde på noget, som kan få ham borte en gang for alle. 
D: Er det eneste løsning at rydde ham ud af vejen?
A: synes du ikke at han er den største hindring der står i vores vej til USA?
B: Jo, jeg må give dig ret. Han står virkelig til gêne for os, og det er irriterende.
A: vi skal finde på noget nyt og effektivt!
Alle: noget nyt og effektivt, tænk! Tænk…

(Alle ser tænkende ud. Der skal konstrueres en grundstilling for ”de tænkende”, og denne grundstilling vil bruges flere gange efterhånden)

D: der er en god idé!
A: hvad er det?
D: Således og således…
Alle: Således og således…

(Den tragiske religiøse musik. Tre kors, og Kongzi bliver korsfæstet i midten, på de andre to kors er der en tyv og en røver, og ved siden af dem findes dommere, soldater og iagttagere.)

Dommer A (peger på et skilt på Kongzis hoved): der skal ikke stå “Kinesernes konge”, der skal skrives, at han selv udgive sig for at være kinesernes konge.
Dommer B: det jeg skrev, har jeg jo skrevet.
Iagttager A: Er du ikke vismand? Visdommen opnår det uendelig, og hvordan kan det være, at du ikke engang kan frelse dig selv? Da du ikke kan frelse dig selv, hvordan kan du frelse os?
Iagttager B: Siger man ikke, at ”lader himlen ikke Kong blive født, er menneskehedshistorien som en lang mørk nat”? Du dør om lidt, og vi kan se om himlen bliver mørke.
Soldat: jeg er ligeglad med, om du er vismand eller ej, men jeg kan godt lide det rolex-ur på dit håndled.
Tyv: den almægtige Kong 2en. Selv om du ikke er i stand til at redde dig selv, må du stadig have magt til redde andre. Hvis du redder mig nu, vil jeg komme med blomster og røgelse og de afdødes valuta til dit gravsted.
Røver: (siger til tyv): da du også er én, som fik straf, frygter du ikke God? Vi er selv ude om det vi får. Fordi det vi får svarer til det vi har lavet. Men denne man ikke har gjort noget forkert (Frygter du ikke engang Gud, du som har fået den samme dom?  Og vi har fået den med rette; vi får kun løn som forskyldt, men han har intet ondt gjort). (til Kongzi) Mester, jeg beder dig om at registrere mig når dit rige kommer. (husk mig, når du kommer i dit rige).
Kongzi (siger til røver): Sandelig siger jeg dig: I dag skal du sidde til middagsbordet i himlen sammen med mig. (Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis.)

Iagttager A: Gud er Gud, menneske er menneske, hvordan kan man finde på at sige Gud-menneske?! Hvad er menneske? For søren, menneske er jo kød, og hvis jeg spiser dit kød, vil du blive min lort i aften!
Kongzi: Ånden bliver kødet, og kødet bliver ånden. Man lever for sin ånd.
Soldat: der er en mening at være Gud, og der er en mening at være menneske.

Iagttager B: Bjørnpote vil du have, fisk vil du også have; skønheden vil du have, dyderne vil du også have. Er det ikke for meget, du forlanger? Enten at ofre det kropslige for det ideale, eller at ofre det ideale for det kropslige. At det ideale og det kropslige forenes, er det svindel.
Kongzi: selv en hund ved at være sin herre trofast.
Soldat: Et menneske kan være slemmere end dyr, det er et gammelt ordsprog. Men det passer hele tiden.

Iagttager C: Du taler om højhed og værdighed, så du ikke kan gå ned, og der mangler et underkrop til jorden, så du løfter dig selv højt op. Du taler om stræben, men det er fordi du ikke kan få nogen pige, og derfor leder du blindt efter idealet overalt på gaderne. Pervers!
Kongzi: hvad har du tilbage, hvis man hugger dit hoved af?
Soldat: tag ikke fejl! Det er dit hoved, der snart hugges af.

Iagttager D: ”Bevar himlens rationale lov, tilintetgør menneskets irrationale begær!” er det ikke latterligt at du siger sådan noget? Er du ikke selv en horunge, dine forældre fødte ved at parre sig på marken?
Kongzi: Du siger ”bevar menneskets irrationale begær, tilintetgør himlens rationale lov!” Føler du dig ikke skamløs? Du kan ikke en gang finde ud af hvem dine forældre er.
Soldat: hvorfor skal man have nogen forældre? Er der et menneske færre, bliver der en portion skat mindre.

Dommer A: Tiden er kommet, korsfæst dem!

(Soldaterne hammerslår søm. Tyven skriger og besvimer med det samme).

Dommer B: den der kan vurdere situationen og være pragmatisk, er vismand. Når alt kommer til alt, er De stadigvæk vores læremester, - kan vi virkelig gøre det mod Dem?
Kongzi: en hædersmand har ren samvittighed, hvad er det at frygte for? 

Dommer A: fortsæt med at korsfæste dem!

(Soldaterne hammerslår søm videre. Røveren dør med det samme.)

Dommer B: den vise står ikke under den faldende mur, og man kan ikke længere eje noget når man er død. Har De ikke set hvor smuk den synkende sol er. ”Tiden er det senere forår, jeg har forårets tøj på, sammen med nogle voksne og nogle børn, og svømmer i Qi floden, så stiger jeg op på Wuyu-altaret og føler vinden, og bagefter tager jeg syngende hjem.” Er det ikke din drøm?
Kongzi: at bede om et liv med uanstændig begrundelse vil jeg hellere dø end at leve.

Alle: korsfæst ham, korsfæst ham.

Kongzi: Elí, Elí! lemá sabaktáni?
Soldat: når disse ord oversættes, betyder det: Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?

(På tidspunktet kommer stormvejr, det lyder af sand og sten, og det bliver mørkt.)

Iagttager B: nu bliver det virkelig mørkt, er han virkelig Gud-menneske?
Iagttager A: uanset hvad skal han jo dø, og ingen kan redde ham.

Dommer A: Udfør korsfæstelse!
 (Soldaterne begynder at hammerslå søm. Før de er i gang, har de tager Kongzis rolex-ur. Lysene går pludselig ud. Scenen bliver mørke. Stille. Et øjeblik senere begynder skuespillerne at læse op i mørket.)

De ord, som bliver læst op:

Meget tidligt om morgenen den første dag i ugen kom kvinderne til graven med de vellugtende salver, som de havde tilberedt. De fandt stenen væltet bort fra graven, og de gik derind, men fandt ikke hans legeme.  Mens de stod og ikke vidste, hvad de skulle tro, var der med ét foran dem to mænd i lysende klæder. Kvinderne blev forfærdede og bøjede sig med ansigtet mod jorden, men mændene sagde til dem: ”Hvorfor leder I efter den levende blandt de døde? Han er ikke her, han er opstået.”
Således har mesteren fået det evige liv.

(Der kommer lyset. Skuespillerne vender tilbage til den tidligere tilstand.)

A: (frusteret): Nu er det for meget: Han har fået et evigt liv.
B: vi har gjort ham til nar, men han døde ikke; nu gør vi ham til helt, så bliver han udødelig. Hvad skal vi gøre?
Alle: Hvad skal vi gøre?

(Alle ser tænkende ud. De står i grundstilling som den førende gang.)

A (nervøs): D: der er en god idé!
Alle: hvad er det?
A: Kan I huske? Han sagde engang, at hvis hans lære ikke kan virkeliggøres, vil han hellere sejle på tømmerflåde ud i havet.
B: Det er rigtigt, og han sagde også ”på tidspunkt er der sikkert kun Zilu, der vil følge mig”.
C: Zilu blev meget glad da han hørte det.
D: Den gamle mester sagde også, ”Zilu er mere tapper end jeg er, men hvor kan man finde de tømmer til tømmerflåde?”
Alle: det er rigtigt, hvor kan man finde de tømmer til tømmerflåde?
A: det vil sige, hvis vi kan finde tømmer, da kan vi også bygge en tømmerflåde og sende ham ud i havet for at sejle.
B: det er rigtigt, hvorfor har jeg ikke tænkt på den måde før?
A (uundertrykkelig begejstring): at sejle på tømmerflåde ud i havet og vende aldrig tilbage!
Alle (overrasket med glæde): at sejle på tømmerflåde ud i havet og vende aldrig tilbage!
A: Så, skynd jer til at finde tømmer!

(folk render rundt for at finde tømmer. Den følgende tekst starte med en eller anden skuespiller i solo og fulgt af alle.)

Solo: den store folkekongreshal  (Great Hall of the People) har 4658 støttetømmer…
alle: pil dem ud. Tag 100 af dem.

Solo: den forbudte by har 9999 værelser…
Alle: I det mindste skal tre 9 fjernes! De er feudalismen, kapitalismen og revisionismen!

Solo: Håbsprojektet har flere tusinde tuns bygningsmateriale…
Alle: find en bekendt forbindelse og tag 200 tuns fra det. ”Håbet” har intet med os at gøre!

Solo: en gammel by falder snart sammen, rumstationen af sovjetunionen er rustet fast, og der er en masse statsejede virksomheder går fallit…  
Alle: godt! Det er godt nyt, fantastisk!

Solo: det der er fra den gamle tid kan bruges i nutid, det der er udenlandsk kan bruger til det kinesiske, det der er fremtidig kan bruges til det nærværende…
Alle: bare de er nyttig, og vi tager dem alle sammen pragmatisk! Kun det utilitaristisk-pragmatisme kan frelse Kina!

Solo: Også universiteter, gymnasier, folkeskoler, forskningsinstitutter, teaterhuse, militærfabriker, atombaser, de fattige bykvarterer… 
Alle: pil ned, pil ned. Pil dem alle sammen den uden forbehold!

Folkesangen “tømmerne” 

Find tømmer, find tømmer
Findes ikke tømmer, piller vi husene ned.
At pille husene ned tager det bare et par timer
Vi bygger en tømmerflåde for at sende ham ud i havet

Send ham ud i havet, og lad ham finde sit paradis
Lad ham nyde sit ideale og blive lykkelig.
Let anker og rejs sejl
Bryd bølge og sejl fremad, fremad….

C: Meld! Alt er i orden, og der mangler kun et skub af vinden.
A: Kun et skub af vinden?

(Alle ser tænkende ud. De står i grundstilling som den førende gang.)

A: Nu har jeg det. Tag røde armbånd på, rejs rød flag. Vi ”hele jordkluden, JinggangBjergerne, Andesbjergene, Maestra-bjergerne, Kaukasus-bjergerne, QinghaiSøen, SaltSøen, Baikalsøen, proletariat-helt-revolutionær-kamp-dræbende-selvmordstroppen”, vi beder højtideligt med tordens styrk, der kan sluge bjergerne og floderne: vi kalder på den østlige vind og beordrer den vestlige vind, vi styrer den blæsende vind og dyrker den onde vind; og vi bønfalder og beder: lad os blive verdens stormcenter, lige meget om det er sandstorm eller hvirvelstorm, trods dens støvkorn og sandkorn, uagtet at det tilslør himlen og solen, vil vi sende tømmerflåden ud til verdens udkant, til himlen hjørne, til helvedet, til den 4de, 5te eller NNne dimension, hvorfra ingen vender tilbage…

(Alle går lidt efter lidt ud af scenen. Lysene går ud.)








3de akt. (Kun en scene).

Sangen ”Himelen er lys og klar, så smuk”
Digter (synger):

Himelen er lys og klar, så smuk;  den siger ikke et ord
Jorden er mørk og tom, så stor; den smelter isen og sneen
Musikken klanger i rummet; hvis sjæl synger den om?
Bjergene står opløftet; de har ingen bevægelse.

Vinden puster på de dumpe huller og suser med dansemelodi.
Røget og dis-sløret danser mild, som en bølge op og ned.
Blomsterne dufter med sin flyvende stilling, de blomstrer og det visner.
Floden løber rasende fremad uden pause.

Pirolerne og svalerne vender glædeligt hjem med elegant bevægelse.
Buen er spændt op, den er rettet mod mål men skyder ikke.
Vejen snor sig og lang, og man ser ikke dens ende.
Glæden er i hjerte, men tårerne holdes ikke tilbage. 

Der er en sky på den blanke himmel.
og der er en måne i udødelighedens nat.
Der er et lys i mørket,
og der er en måne i udødelighedens nat…

 (Efter sangen står digteren op og opfordrer publikum til at læser Kongzis analekter, som er blevet uddelt til publikum. Digteren læser analekterne, fortolker dem, fører til diskussion blandt skuespillerne og publikum. Digter vælger frit analekternes afsnitter og fortolkningens indhold, det forandres hver gang det spilles)
 (Diskussionen holder pause, nogle af skuespillerne træder på scenen og læser nogle tekster op, og svarende til teksterne er der performance. De nedenstående tekster kan udvælges og bruges til performance.)

Tekste 1.
Zaiyu spørger: den barmhjertige mand, når man fortæller ham at nogen falder ned i brønden, vil han også følge med ind i brønden?
Kongzi siger: Hvordan kan det være sådan? En hæderlig mand kan jages bort, men kan ikke overlistes; han kan bedrages men ikke narres. (en anden version: En hæderlig mand kan man få til at hjælpe, men ikke til at snares i en brønd).
Hestestalden har været i brand.
Kongzi kommer hjem efter audiens hos kongen og spørger: ”er der mennesker til skad?”
Han spørger ikke om hestene.
Kongzi beder nogen om at bringe sit hilsen til sine venner og familie i et andet sted, og hver gang han gør det, vil han to gange vise sin respekt til manden, der skal bringe hans hilsen ud.
Jikangzi sender medicin til Kongzi, han tager imod det efter han har vist taknemlighed, men han siger: Jeg kender intet om medicin, og derfor tør jeg ikke spise det.

Tekst 2:
Da Kongzi var ung, har han været i Luoyang, som er rigets blomstrende hovedstad. I hovedstadet besøger han Laozi.
En dag holdt han og Laozi begravelse for folket. Begravelse er meget højtidelig, og dens optog er meget langt. Kongzi gik førend som optogets leder. Således spillede folk musik og bar kisten hen mod gravstedet. På vejen blæste det pludseligt, og himlen blev mørke, fordi der kom solformørkelse.
Laozi beordrede: Stands! Begravelsens optog standsede. Kongzi syntes det ikke er rigtigt, og han gik til optogets bageste og spurgte Laozi.
Kongzi sagde: Mester, jeg synes det ikke stemmer overens med ritualet at standse halvvejs, og hvis det forsinker begravelsen, hvordan kan vi konfrontere guderne?
Laozi sagde: når kongerne rejser til hovedstaden for at søge audiens hos himlens søn (kejseren), rejser de om dagen og hviler om natten; ministrene rejser på ambassadorial ærinde til de andre stater på samme måde. Ligeledes er det med begravelsens tur: man skal ikke komme i gang med begravelse før morgenlys, heller ikke holde hvil først efter det bliver mørkt. Det giver uheld at vandre i mørket, og det er kun flygtning og røver, der hviler om dagen og rejser om natten. Nu kommer der solformørkelse, og hvis begravelsens optog ikke stadser, er der ikke samme som at rejse i den mørke nat? Hvordan kan en hæderlig mand bringe de andre og de afdøde i sådan ugunstig situation?
Laozis visdom inspirerede Kongzi. Flere år senere kunne han stadig huske det. I de senere år har Kongzis elever mødt det samme problem, og Kongzi fortalte sin erindringen om begravelsens historie for at råde sine elever. 

Tekst 3:
Zilu arbejdede for staten Wei, og for at forsvare retfærdigheden kæmpede han mod oprørerne. Fordi der kun er få på hans sider, blev han slået ned, og snoren på hans hat var i stykke. Han bandt fredeligt sin snor sammen og så døde i fred.
Beskeden om hans døde kom til Byen Qiufu. Kongzi begræd for det. Han indrettede alteret for at sørge over Zilu.
Kongzi spurgte manden med beskeden om Zilus døde, og manden sagde at de døde blev hakket formløst med det samme.
Kongzi følte sit hjerte knust og beordrede folk til at smide det hakkede kød i køkkenet ud. Han sagde: hvordan er vi nu i stand til at spise sådant noget?!

Tekst 4:
Kongzi lærer musik hos Shixiangzi. En melodi har han spillet 10 dage. Shixiangzi synes, at han er meget god til melodien, og han må gerne prøve en anden.
Kongzi siger: melodien kan jeg spille nu, men jeg har ikke fået dens essens afklaret.
Han spiller igen og igen. Så Shixiangzi synes at han har få vidst dens essens og skal prøve nogen anden.
Kongzi siger: Jeg har fået melodien essens afklaret, men jeg ved ikke hvad komponistens hensigt med melodien er.
Endnu en stykke tid er forbi, og Kongzi vil ikke droppe øvelse; efter at han har fundet ud af komponistens hensigt, vil han så udforske komponistens personlighed. Indtil en dag…
En dag ser Shixiangzi Kongzi: Kongzi fordyber sig sin tanke og der udstråler respekt og alvor fra hans ansigtsudtryk, og han siger, at manden har et mørkebrunt ansigt, stort krop og dybt blik, og hans personlighed bevæger verden; det må sikkert være Zhou Wen Konge!
Så kommer Shixiangzi til Kongzi og viser sin respekt, han sagde: da min lærer underviste mig om melodien, fortalte han mig, at melodien hedde Wen Konges dyd.


Sangen ”Kongzi vismanden”

Pagodetræets blomster ligner svævende sne.
Inde i gården griner de legende børn.
Mens forårets vind hvisker og tisker og bringer besked om alt,
Kongzi vismanden kommer uden en lyd.

Gul-floden med rent vand viser sin bund,
Tai-bjerget med enorme sten står ophøjet,
Mens bronzens glans svinder bort,
Kongzi vismanden kommer uden en lyd.

Kongerne og dynastierne kom og gik,
Templerne og slottene er for længst begravede under blomsterne.
Mens tidens erindring kun bevarer de unge pigers rene ansigt,
Kongzi vismanden kommer uden en lyd.

De larmende gader falder i ro,
Brisen i efteråret køler måneskæret ned.
Mens der bliver rejst skulpturerne for helte og digtere,
Kongzi vismanden kommer uden en lyd.

(Nogle af versene gentages)

Musikken bevæger skovens grene og blade,
Sangene flyver op i himlen og spærrer skyernes vej,
Trommerne drøner og ryster himlen og jorden,
De lovpriser sol og måne og kosmosets uendelighed.











4de akt, 1st scene: Begivenheden i den 11te september.

(Radiospeakeren udsender nyheden om begivenheden i den 11te september, hvor New York bliver angrebet af flyene styrede af terroristerne. 
 (Digteren synger sangen ”at flyve”
 (Det ovenstående indhold vises skiftevis med indholdet i ”1st akt, 1st scene: den 13ne september begivenhed”.
Radiospeakeren (læser): Den 11. september 2001, omkring den amerikanske østlige tid kl. 9 om formiddagen, blev to passagerfly fløjet direkte ind i the World Trade Center i New York, og mellemrummet mellem de to flyers stød var ca. 18 minutter.
Det 1ste fly-stød skete 8:45, og det var en Boing 757 af Americaan Airline F77, der flyede fra Washington Dulles Airport til LA. Der var 58 passagerer og 6 besætningsmedlemmer om bord i flyet. Den 2en fly-stød skete 9:03, og det var en Boing 767 af Americaan Airline F11, der flyede fra Boston til LA. Der var 81 passagerer og 11 besætningsmedlemmer om bord i flyet.
Det sødlige tårn i the World Trade Center styrtede til jorden i den amerikanske østlige tid kl. 10:05.  Men pga. støv og røg kunne man ikke finde ud af om det var den indre eksplosion eller ødelæggelsen af bygningens struktur. Det nordlige tårn styrtede også fuldstændigt i den amerikanske østlige tid kl. 10:28. Mange mennesker sprang ud af vinduerne under katastrofen, og tilstanden var meget tragisk. 
Under eksplosionerne var der tusindvis folk, der stadig blev fanget i bygningen. De lokale medicinske institutioner i New York havde sat frivillige bloddonationer i gang.

(Samtidig køres der en engelsk nyhed: The chaos began at about 8:50 a.m. ET when a hijacked American Airlines passenger plane smashed into the 110-story One World Trade Center, the northern tower. Then, at about 9 a.m., another jet crashed into the southern tower, Two World Trade Center.
??At about 10 a.m., the southern tower collapsed, enveloping lower Manhattan in a cloud of dust, ash and debris. A half-hour later, the northern tower also fell in on itself and the New York City skyline was indelibly changed. 
??"Lots of smoke and then the next thing I heard was an explosion in the building from the top, the south building just crumbled, just completely went down, I saw it," said witness Joan Fleischer. "It's hard to see all the pieces, but you could see it tipping over and just crashing to the ground.")

Sangen ”at flyve”
Digter (singe):

Flyv, flyv op til himlen,
op til himlen for at finde hende
hvor er det smuk i himlen,
jeg har set morgenrøde


flyv, flyv op til himlen,
op til himlen imellem skyerne
skyerne giver regnbuen,
jeg fordyber mig og glemmer at vende tilbage

Lalala…

flyv, flyv op til himlen,
op til himlen for at bygge mit hjem
hvor er det smuk i himlen,
det blomstrer overalt
    
    



4de akt, 2en scene: Jeg vil hjem.

(Et eller andet sted i den amerikanske empire. En mand svøbt i det amerikanske flag og ligger i blomsterne. Sørgesangen kommer i gang. Folk går rundt for at sige farvel til den afdøde. Af og til er der nogen, der græder)

A (står frem): græder, græder, hvad græder du for? Der er nogen fra andre familier, der er død, og du holder sørgeritual, - kan du være bekendt? Spytslikker! Ja, du har prøvet din bedste, du har gjort det udmærkede, og du har fulgt alt du tror du skal følge, men det hjælper bare ikke: Vasker du ikke stadig tallerkener i Chinatown? Du råber ”viva demokrakiet”; du anklager diktaturets tyranni; du afleverer alle de bekendelsesskrifter, du skrev da du var på folkeskole og gymnasium og da du blev afhørt og varetægtsfængslet, du afleverer alle disse dokumenter til de amerikanske myndigheder; du beskriver din far, som var kloakrenser, som en nationalistpartiets underofficer; du beskriver din farmor, som var analfabet, som det tidligere dynastis prinsesse; du beskriver din lillesøster, som var død af hjernehindebetændelse, som én, de røde garder har slået ihjel. Ja du har prøvet alt, men det hjælper bare ikke, og de giver dig ikke greencard. De amerikanske imperialister er jo snedige! Hvis de ikke får noget ud af dig, vil de jo ikke laver forretning med dig. De kinesiske udvekslingsstuderende binder en snor på møntet for at snyde med telefonen når de ringer internationalt, - det vil man beskrive som moralsk slemt, men man siger det er visdom, når Bell Gats stjæler andres kode for at udvikle sine softwares. De bombarderede vores ambassade, så sagde de at det var ”en teknisk fejl”; De stødte vores fly ned, så sagde de at det var ”en teknisk fejl”; De sagde ”Taiwan republik”, så sagde de at det var ”en udtryksmæssig fejl”. De har jo meget udviklet teknologi i deres land, men hvorfor har de hele tiden ”teknisk fejl”? Kan de ikke bestå de matematiske eksamener, eller har de ikke spist den hjernestyrkende medicin nok? Nu vil jeg råbe sloganet ”Kina kan sige NEJ!” jeg vil ikke længere blive her, det er helvede her. Gider the World Trade Center falde ned, bare lad dem falde; gad terroristerne komme, bare lad dem komme. Jeg er ligeglad, og jeg vil hjem! (pludselig synker stemme ned) sh… ikke for højt. Ansigtet skal se sørgeligt ud, skridtene skal lyde tungt, vi skal undgå at lade de andre synes at vi har skadefryd!

(A følges efter den gående række og forsvinder, og B kommer frem.)

B: Se, de to bygninger faldt bare sammen, og hvad vil det betyde? Det var jo de højeste bygninger i menneskehedens civilisation, og de pegede hen mod himlen. (finder pludselig ud af et eller andet) Oh, er himlens støtter i stykke? Hvor er det forfærdeligt! UAS er på vej til grund. Prøv at tænke, hvordan Romerriget dengang gik til grund. Ellers så det jo meget pompøst ud, men det blev destrueret af det barbariske folk på en aften. ”Den 9ne måned den 11te dag / styrter to jernfulge ind i / to store skulpturer / snart kommer verden til end” – det er jo den franske profeter Nostradamus’ forudsigelse, tror du ikke? ” ”der er gæster der kommer fra vesten / og de holder i østen / træet, ilden, metallet og vandet / skamplettet renses.” ”Ildens tid kommer og ligheden oprettes i verden / den gyldne fugl gemmer sig i det hvide hav / siden bliver der ikke nogen, der tør spiller supermagt i verden / krigens styrke går i opløsning”. Den vil sig, at den amerikanske imperialisme går fallit, og Kina vil træde ind i den fredelige og blomstrende tid. Tror du ikke? Jeg siger dig, at man bliver nødt til at tro på det! Se: Begivenheden af Lin Biao, den 13ne september 1971; angrebet på the World Trade Center, den 11te september 2001. der er 30 år imellem, - såkaldt skæbnevendingen i 30 år. Næ, det er ikke helt rigtigt? den 13ne september, den 11te september, og hvor er den 12te september? Er det i det næste igen efter 30 år? (pludselig finder ud af et eller andet, og klapper på sin egen pande)  Jeg må skynde mig! Pak og tag hjem!

(B følges efter den gående række og forsvinder, og C kommer frem.)

C: Jeg var bestået fra det filosofiske institut på Beijing Universitet, og nu arbejder jeg her som børnepige. Du spørger mig om jeg fortryder? Nej, det gør jeg ikke. Her har jeg fundet ud af en ting: man kan ikke leve videre, hvis man har mistet sin vilje. Det forstod jeg ellers ikke, selv om min læremester havde sagt til mig i 2000 år. Der var engang, jeg prøvede at stoppe barnet at bide finger, og sagde til det, at det var usundt. Kan du gætte hvordan fruen reagerede? Hun tog sit barn til sig med det samme og kiggede rasende på mig. Hun råbte højt til mig: ”lad barnet gøre hvad det vil! Opdragelsen er ikke dit job.” Faktisk er det ikke forkert hvad hun sagde, men problemet er, at hun reagerede på denne måde. Der er en bagtanke ved hendes reaktion, og som om det hentyder således: min unge pige, din manér er gammeldags, og man kender ikke spillereglerne når man er fra de barbariske steder; jeg ved du har ret mht. hygiejne; alt det, du ved, ved jeg jo også, men det, jeg ved, ved du dog ikke. Nu lad mig oplyse dig! – det er nemlig amerikaner. Den måde de behandler mig er det samme som jeg engang behandlet de bønder fra de fattige provinser. Faktisk har hverken de bønder eller jeg haft uret, men vi har bare tabt os selv. Nu har jeg fundet ud af det rigtige, og jeg skal skynde mig hjem!

(C følges efter den gående række og forsvinder, og D kommer frem.)

D: I skal ikke høre på deres vrøvl, og det er ikke alle de, der rejste til USA, der har det elendigt. Det er stadig dette, der er afgørende for sagen (han peger på sit hoved). Hvis man er dum, får man fiasko lige meget hvor man er. Tror du at de ville kunne få succes, hvis de levede i Kina? De er bare en gruppe eskapister, en gruppe opportunister, og de løber hele tid til de steder, de tror de hurtig kan tjene penge. Dengang de hørte at man kan samle guld i USA, ville de bare af sted, og der ikke var nogen der er i stand til at vende dem om. Nu har de prøvet alt, - det hjælper ikke at arbejder hårdt, det hjælpe ikke at protestere, det hjælper ikke at snyde, og det hjælpe heller ikke lave ballade. Nu begynder de at bruge navnet ”patriotisme”, og nu bliver de ”ny-venstrefløj”, og nu vil de understrege nationalismen, - sikker en cirkus. Disse forstillelser kan aldrig bilder mig ind! At vende hjem? De kommer ikke til at få noget anderledes, ja, de får sikkert nedtur igen for før. (Skifter sit ansigtsudtryk) mig? Nej, jeg gider ikke have det samme stædige hoved som deres. Jeg er ikke god til at læse eller studere, men jeg kan jo købe de falske eksamensbeviser, - er det ikke det samme? Når jeg kommer hjem, har jeg også et eller andet titel og grad. Kan du finde ud af at det er falsk? Kan du? Nej det kan du jo ikke. Efter jeg har fået den udenlandske titel, begynder jeg at samle penge. Kan jeg ikke få de lovlige penge, tager jeg de ulovlige; for at samle penge kan jeg jo bruge alle mulige midler, og jeg kan jo netop gøre det mod de bekendte. Først snyder jeg de folk der er fra min hjemby, så snyder jeg de folk, der har det samme mål som mit, så snyder jeg mine kolleger, så mine kammerater, så mine nabo, og til sidst snyder jeg den, der sover i samme seng med mig. Efter en sådan gennemgang bliver jeg konge i medieverden. Folk i Kina kalder min slags ”hjemvender”, men ikke alle hjemvendere er det samme. Den måde jeg vender hjem på er meget bedre end din, selv om vi er begge hjemvendere.
 (A, B, C, D og andre går forbi i rækkefølge, og taler i rækkefølge.)
Et digt ”Farvel Cambridge”:

(Musikken “det røde flag”. Den skuespiller, der svøbt i det amerikanske flag og ligger i blomster, springer pludselig op og smider flaget med vrede. Råber: ”hvis der er nogen der gider være amerikaner for en aften, må de gøre hvad de har lyst til; men i aften er der én, der vil gerne være kineser for et minut, måske en sekund. Moar, jeg vender hjem!” (Han laver mimik af BAND-AID reklame)”)
 (Skuespillerne konstruerer den grundstilling fra den 2en akt, så finder ud af at det er stillet forkert og vender retningen om. Følgelig begynder de at synge i kanon og kor.)

Flaget med fem stjerner, du er grund til min stolthed.
Flaget med fem stjerner, jeg føler grandiost for dig.
Jeg råber hurra for dig, jeg velsigner dig.
Dit navn er vigtigere end mit liv.




4de akt, 3de scene: hvor er vores mester?

(En storby i faderland, en morgen)

A: Faderland, jeg vender tilbage! Jeg har lugtet din duft af morgenmadlavning, duft af youtiao. Jeg fortæller mig selv, at det er Youtiao, den slags morgen mad, som jeg havde spist i knap 10 år, men jeg ved ikke hvorfor det får mine tårer til at løbe…
B: Faderland, jeg elsker dig! Jeg elsker dit karakter som de grønne fyrretræ, jeg elsker dine dyder som de røde blommeblomster. Jeg elsker dig, selv om dine folk smider cigaretskod på gade og spytter på gade. Jeg føler mig fortrolig og kær, om end nogen kommer til at tisser og skider på gade…
C: Faderland, jeg lovpriser dig! Jeg lovpriser de rengøringsfolk, der står op kl. 5 om morgen, jeg lovpriser min fars Erhu-violin, som viste vejen for mig, da jeg var i de fremmede lande. Jeg lovpriser dine både ren og uren, både dydig og horbedrivende kvinder, jeg lovpriser de bundte lille fødder, som ligner tre tommers lotus, jeg lovpriser elskovslæren, jeg lovpriser Peking Opera.
D: Faderland, jeg er forelsket i dig! Lige meget du er Fatherland eller Motherland, lige meget du er hankøn eller hunkøn, selv folk har mistanke om at jeg er homo, er jeg forelsket i dig.

ABCD (samtidigt): mødrene er bekymret, når børnene rejser tusind kilometer væk; og når du begynder at savne hjemmet, ringer du til 200!

(Alle kommer på scene)

- I Henan provins så jeg et slogan: “når man får en underbinding, får hele familie ære.”
- I Guizhou provins så jeg: ”sætter man ild til skov, sidder man hele livet i fængslet.”
- I Beijings forstad er der: ”fød færre børn men plant flere træer, hav færre børn men eje flere grise!”
- Kongmings hjemby Nanyang er der et mere fantastisk slogan: ”hellere ti grave til, men ikke et flere menneske.”
- På væggen af et toilet: ”tiden forandrer sig, mænd og kvinder er det samme.”
- Ved siden af et springvand står der: ”vandet er kærlig men også rovbegærlig.”
- I Hunan provins, i de ”bedste skovbyer” er der: ”et gevær, to kilogram drugs, tre års fængslet i det mindste.”
- I Shanghai, på to sider af den store gade er der et stort flag, hvor der står det fantastiske: ”at sortere affald, og at begynde det med mig selv!”

(A, B, C, D afbryder)

A: 10 dage eller halv måned efter hjemvendingen, efter det varme, patriotiske lidenskab køler ned, mærker man at der er noget som ikke er rigtig. Kan du se, at teksten er skæv, og husene er skæve, og menneskene er også skæve? Er det mine synsnerver, der er gale?
B: de kloge kan se det samme problem, - det er også hvad jeg har set.
C: også de stole der kun har et ben eller der brækket benene. Og de storker der kun har et ben og står blandt kyllingerne. De forfaldende bygninger overalt, og når der blæser, gynger de broer over floden.
D: og mere, det forstemmer når man syner, og mænd og kvinder vil være single.
A: det er da mærkeligt!, hvordan kan det være sådan? Har man stjålet indholdet af vort hjem, eller bliver husets tømmer og støtter falske?
B: Ja, det er rigtigt. Har I glemt, at vi jo har pillet alle tømmer fra den store folkekongreshal, den forbudte by og håbsprojektet ud?
A: hvorfor pillede vi dem ud?
C: (husker nu også): Ja, for at finde tømmer.
A: Hvorfor vil vi have tømmer?
D: for at bygge tømmerflåde.
A: bygge tømmerflåde? (tænker efter, mumler til sig selv) vi byggede en tømmerflåde for at sende Kongzi ud i havet, for at undgå at han kommer til at forhindre os… (finder pludselig ud af) Mester!

Alle: Mester!
Alle (spørger hinanden): hvor er mester? Hvor er mester gået hen?

A (beslutsomt): Nej, vi må finde ham tilbage!
B: Men hvor?
A: hvor han sejlede borte er hvor vi nu skal finde ham. (til alle) af sted, unge! Find vor mester!

(Lysene på scenen skifter pludselig, uvejr i havet. Folk hejser sejlet. Skuespillerne taler i rækkefølge.)

- I 1934 blæste der en sort storm i de vestlige USA.
- I 1970 der brudte pludselig en lavine på bjerget Huascarán i Peru.
- I 1987 kom den største oversvømmelse i historien i Bengalen.
- I 1994 fik Indien en dødbringende pest.
- I 1986 blev der et vulkanudbrud med giftig gas ved nyos-søen i cameroun.
- 1952 skyggede London af ”Killer Fog”.
- I 1971 forsvandt ladningsflyet Superstjernebillede med frosset oksekød i Bermuda.
- I 1908 eksploderede et meteorit i atmosfæren som en atombombe over Sibiriens skov. 
- I 1960 brudtes der en uhyre tsunami i Chile.
- I 1976 var der et stort jordskælv i Tangshan i Kina.

- Vi stræber, vi skaber, vi tager fra himlen og jorden. Men reaktion fra himlen og jorden er ved at tilintetgøre os.
- I godt hundred kommer katastroferne os nærmere skridt for skridt, og stedet, vi står, bliver mindre og mindre. Når oversvømmelsen berører dine fødder, har du ikke nogen udvej.
- For to tusind år siden lærte vismanden Kongzi os: ”man får glæde når man lader sig nøje med hvad man har”. Han sagde også: ”at besejre selvet og vende tilbage til den menneskelige mådeholdenhed, der stemmer overens med naturen, - det er nemlig stræben efter dyderne.”
- I næsten det samme tid var der en aristokratisk herre i vesten, der pegede på nabolandets frugtbare prærie og store mængde af hjord og okseflok og sagde til sine efterkommere: ”har du set din ejendom? Den er der. Du skal ikke forvente at jeg efterlader dig noget.”
- På den ene side lever man med en begrænset ressource som et civiliseret menneske.
- På den anden side lever man uden ressource og derfor uden værdighed.
- I 1840 faldt den første slags liv sammen, fordi det har skabt en slægt af folk, der ikke stræber efter noget med klarer sig igennem på bedste beskub.
- I 2002 blev den anden slags liv kritiseret. Fordi mennesket har rørt ved alle hjørne i jordkluden, og vi har fundet ud af: ressourcen er begrænset, mens ¾ mennesker i verden lever endnu ikke et værdigt liv.
- Vi sendte en østlig vismand væk, og rejste en kult for en vestlig vismand. Vi vandrer fra den ene overtro til e anden overtro. Det tragiske er at vi aldrig har troet på os selv!
- Vi dyrker Kongzi, vi gør op med Kongzi: vi rejser til vesten for at hente de hellige skrifter, men til sidst finder vi ud af, at disse hellige skrifter blot er blanke papir.
- Vi har oplevet helvedets prøvelse, vi har endda gjort det værste. Men vi tro på, at alt dette ikke er forkerte! 
- At lade os selv vende tilbage til datiden og kun tro på det gode, det er naivt;
- At lade os selv følge nutidens bølge og kun stræbe efter gevinst, det er fordærvelse!
- Efter at vi har erfaret alle vanskeligheder og lidelser og genvundet kreativ kraft, erklærer vi højtideligt:

Alle: når man gør det gode mens man kun ved om det gode, vil man gøre sig selv skade; når man kun gør det onde mens man ved om det onde, bliver man styret af hovedstrømningen; når man stadig gør det gode mens man ved om det onde, kan man besejre alle!

(Musikken)

- Vi leder efter lærer, men ikke tilbeder vismand;
- Vi følger mesterens spor, og derfor har vi alle sammen fået det guddommelige inde i os.
- Kongzi er måske kommet til os i en eller anden dag i Forår-efterår og Krig-staters tid
- Måske er han aldrig kommet.
- Måske kommer han i dag eller i morgen, på et ubestemt tidspunkt.
- Hans udseende ligner dig meget.
- Ligner også mig,
- Ligne enhver kineser på gade under den blå himmel.
- Lad os lytte til et gammelt ordsprog:

Alle: ”når Gulfloden bliver ren og klar, kommer vismanden frem.”

(Alle synger i kor)

Sangen ”Kongzi vismanden”

Pagodetræets blomster ligner svævende sne.
Inde i gården griner de legende børn.
Mens forårets vind hvisker og tisker og bringer besked om alt,
Kongzi vismanden kommer uden en lyd.
Gul-floden med rent vand viser sin bund,
Tai-bjerget med enorme sten står ophøjet,
Mens bronzens glans svinder bort,
Kongzi vismanden kommer uden en lyd.
Kongerne og dynastierne kom og gik,
Templerne og slottene er for længst begravede under blomsterne.
Mens tidens erindring kun bevarer de unge pigers rene ansigt,
Kongzi vismanden kommer uden en lyd.
De larmende gader falder i ro,
Brisen i efteråret køler måneskæret ned.
Mens der bliver rejst skulpturerne for helte og digtere,
Kongzi vismanden kommer uden en lyd.
(Nogle af versene gentages)
Musikken bevæger skovens grene og blade,
Sangene flyver op i himlen og spærrer skyernes vej,
Trommerne drøner og ryster himlen og jorden,
De lovpriser sol og måne og kosmosets uendelighed.


(End)