At længes efter ubetydelighed. Jeg beundrer folk i idyllen
der lytter til de trivielle anekdoter
og spiller kort og griner
endda længes efter at man aldrig var født

At tale om en masse skinbilleder ligesom sandheden
blandt andet skoven stadigvæk er der
Arken i en tid efter titusind år
er selve døden. Sandheden

er også et skinbillede
Landskabet, man har set et øjeblik siden, er også et skinbillede
Længslen efter sorgløsheden og uvidenheden
eller selve længslen

er også et skinbillede. Jeg længes stadig efter

   -"Sammen med enhver opholder jeg mig i tiden"  
[IV. aftenrøden i vandløbet og det uendelige natlys: § Jeg er kun en portræt]

Fra digtsamlingen "Sammen med en hver opholder jeg i Tiden"

-----------------------------------------------------------------------------------------------------

[V. Titusind blomster blomstrer, og der dufter af blomsterne i mit hjerte

§Når denne historie er sluttet.]

3.

Den såkaldte forståelse er blot så let som at ryge en cigaret
Det er meget enkelt at stikke hånden ind i væggen
men det tager bare tid

Hvor megen tid af patos har vi haft
og den blev smidt væk som vejen under vores fødder
Generelt sagt er selve vi
tilfældig forgængelighed og
uvægerlig fuldendelse

Flere år efter døden finder jeg pludselig ud af
at stræben og lykke
alle sammen er kondensation på vinduesruden

6.

Et mudder efter regn
hvor en stor mængde af mennesker har gået over, betrækkes igen med solskin

Efter døden kommer vi heller ikke til at besidder landskabet, men nu
er der blot nogen der har piftet og
plukket en

blomst

-----------------------------------------------------------------------------------------------------

[V. Titusind blomster blomstrer, og der dufter af blomsterne i mit hjerte

§Meditationen er tom og lys som et spejl]

8.

I verdens ende finder jeg tidens
entré. Den er som en skarp kniv

Panden er blevet skinnende poleret
Alle, som er klar til at træde ind i tomheden
er adstadige og fri

I verdens ende iagttager jeg mig selv

adstadig og fri

-----------------------------------------------------------------------------------------------------

[ III. den søde regn bruser landet over

§ Landskabet. De tegn uden for sygehuset, som jeg slentre omkring]

7. Landsvej

Jeg har lagt alle de modi, forfædrene efterlod deres ætling
ind i floden. Norden for floden kommer der nogen fra det fjerne
Tiden har været så langvarig
og ude over en snes bjergets ophøjede rande er der stadig krig

Det vil sige at alle disse fænomener synes at være evige. De afdøde
Løfter stadig hver aften deres kolde ansigter
Da tindrer stjernerne