Jimbuts digte den 9. dec. 2008

en sollys dag

en kineser og en dansker prøver at finde ud af hvem er hvem

smil mod smil

anerkendelsens proces har ikke gjort sig større umage

men blot droppet et par livløse og tørre ord

fx integration, som fortærer ens integritet

eller værdier, som får menneskene til at nedkæmpe hinandens værdier

vi opnår en grænse og holder netop dér

vi ser himlen og jorden så tæt ved hinanden

ser livet komme

ser døden komme

indtil det mystiske bliver banalt

vi mærker så kun det vi plejer at mærke

endnu en mørk dag med en trist himmel

^{9. december 2008}

vi vendt os om

alle sammen

historien er slettet

og tiden farer fremad

naboernes sludder og sladder har fået en anden genstand

folkemængden strømmer mod en anden retning

vi vendt os om

roligt

^{9. december 2008}

Somme tider er en internationalist heller ikke så anderledes end en nationalist

en kineser i Kina med sin kinesiske nationalisme

en dansker i Danmark med sin danske nationalisme

et par tændstikker på bordet

noget stor og små snak om medicin og fornuft

eller en patriotisk melankoli

at tænde en oprørsk stemning blandt publikummet

at stikke et hul i en ballon

flere farver, mere stemning

nogle iagttagende øjne i et fjernt land

så mumler jeg som en Hamlet

skal jeg tro at det danske kun er geografisk

-

hvem vil identificere sig med den onde

den tossede

den sindssyge

osv.

og det gør jeg

kun for at se cool ud

^{9. december 2008}

”Måneskin, Måneskin

lad mig fortælle en historie om Måneskin

mens I roligt ligger i jeres krystalkiste”

jimbut vågner som en vagabond

og vandrer i måneskinnets tusindbjerger

det er ikke i en drøm

men hvor ordene hersker

man træder frem et skygget sted

som tidligere aftalt

fordi man skal blive voksen

-

for mit syn har historien formet sig i hele ungdommen

undtagen hvad der er tilladt

indtil man falder til ro

og bliver anset for myndig

og et eller andet syndrom kan nu læges

dagen efter bliver Adam og Eva smidt ud af Eden

^{9. december 2008}

(Historien om Adam og Eva lyder sådan: ”Så skabte Gud også den mandlige digter, da han allerede havde skabt kvinde”. Dengang menneskene ville ikke længere give digteren lov til at tegne til et perfekt måneskin, havde digteren villet trodse menneskene, men så havde digteren alligevel dårlig samvittighed og kom til at tjene menneskene. Ellers kunne det lykkes digteren at snige ind på templets forbudte værelse efter sin tjeneste og se måneskinnet. Den var en figur af kvindeligheden, og digteren tegnede et kys under hendes venstre øre, selvom han kunne risikere et ansvar for at bringe religionen i fare. Nu gad digterens kæledyr slangen ikke længere holde ud, fordi slangen syntes digteren var en kæmpe fiasko, da han havde stræbet efter at tegne et levende måneskin uden at opnå en antydning om, at måneskinnets hjerte ville bevæges..)

denne indskudte historie er sluttet her

verden skal komme tilbage fra en anden verden

detaljerne derom er et vanskeligt problem

-

en sådan historie taler jeg stadig

den har ikke nødvendigvis med virkeligheden at gøre

adspredelsen er for mig en tanke om

at blive boende i denne virkelighed

- enten han eller jeg kunne godt gøre det

men i hans verden var der en flod

hvor hans vandring ikke må overgå

^{9. december 2008}

tror du at denne verden kan blive tegnet på et stykke papir?

indtil i dag er dit spejlbillede det eneste

og der kommer heller ikke nogen i morgen

som skal forstå det

verden ligger dybt i mørkets hjerte med sit lyse udseende

der trives både roser og tulipaner

den intellektuelle tænkning er blevet et vanskeligt problem for sig selv

jeg tager bøgerne fra reolen

jeg ser utallige år er forbi, men intet menneske er faldet til ro

^{9. december 2008}

en ensom kineser gider ikke mere rejse

således giver vi efterhånden op

fordi der ikke er mere at tale om

Odense eller Malmø

hvor der findes et eller andet museum

for professionelle vrøvlerier

bronze erindringer og tyggegummi ligger

en ensom kineser sover i sin middagslur

^{9. december 2008}

har vi egentlig forstået det?

rejsen vender indad

dens ende er et eller andet dybt sted

dog udenad

sjælen

eller den samme nat igen og igen

jeg siger, at en ensom englænder rejser

^{9. december 2008}

det gælder også en eller anden ufravigelig vane

et eller andet dyrebart indtryk ligger nu allerede i det fjerne

ikke nogen sødelig vaghed tilbage

enten det lyse eller det mørke voksenalder

stræber efter sin karrieres endemål

en spids i sjælen

dette nu skal måske læses op i det næste nu

men jeg skriver ikke mere i dag

men jeg gemmer bare en aftale med dig bag teksten

^{9. december 2008}

i en aftale ligger jeg vores hemmelighed

som sådan spår jeg stadig:

”Ikke et ja, ikke et nej, men en hemmelighed

kun måneskinnet og Jimbut kan hente den i det inderste af musikken”

natten har bevaret sit måneskin i lyset fra dine øjne

natten har sit lys i dit smil, som skal danne en regnbue

der har været tusind sole i verden

og derfor smelter dit lyse hår bestandigt ind i aftensøde, når foråret kommer

jeg ligger og sover

og nu er der kun en sol og en måne i verden

skal vi skaffe en anden fortælling for den?

^{9. december 2008}

mens folk for længst er i deres kø til livet og døden

dyrker en digter sin egen alkymi

ikke for at være snobbet

da der ikke findes nogen himmel deri

blot at tegne Intethedens ansigt

på de fire vægge i sit livsrum

i et eller andet dybt sted som en brønd eller en sjæl

eller en tvang

^{9. december 2008}

der bliver tilflyttet flere træer ind i din fortællings landskab

himlen nærmer sig også dertil

din håndværker vandrer omkring inden for din drøm

mens drømmefanger på dit soveværelse er nu for gammel

den er utæt og du ser

et løvblad svæver og falder igennem

det mest beængstende er at den også lader dig selv fri løbe igennem

så kan det blive endnu et menneske

endnu et til

og til

og en flod

mens intet kan vendes om

^{9. december 2008}

nu kan en fiktiv Jimbut kun sidder foran sit vindue

og forstiller sig et lydløst billede af skrigen

en hvisken i dovenskabens stilhed

jeg kender ikke nødvendigt ham

der venter på mig

jeg vandrer frem og tilbage i forgængeligheden

jeg bladrer episode for episode i min erindring

hvorfor bussen har kørt 4 gange forbi?

hvorfor klapper jeg på mine ben som hende der dansede på magasinet?

for ham skal jeg finde en årsagssammenhæng

og enhver handling skal tilskrives en mening

livet kommer

livet går

skridt hen til et højere punkt

tilflugtsstedet er din genbos tempel

nogen gang kan man kigger ind i skæbnens tekst

nogen gang vil man selv skrive på teksten

^{9. december 2008}

eller vinteren er sandhedens stemning

for eksempel en lysplet kan synes meget fremmedartet i mine omgivelser

forestil dig en strid på et stille og roligt sted

en situation som jeg aldrig har kunnet forklare

således vrøvler jeg med et rent ordspil

tavsheden ligger i skyggen

tavsheden bevæger sig ind ad døren

tavsheden sladrer og hvisker i din adspredelse

sov, min ven…

verdens tavshed, en vemodig dybde

en tilværelse presset ind i saftpresseren

med den udkomne juice fra en umyndig alder

nu er man voksen

og har mistet nattens øjne

nu har man brug for et lys til sin drøm

at være eller ikke

er det i et synligt liv

^{9. december 2008}

vi er vilde med hvad vi ikke forstår

og forsager vores kildende indre

for det ydre skal være skønnere

de sovende svæver inden for virkelighed

men de vågne lader sig lægge i tusinddrømme

hvorfor er det så umulig

at være lidt uhøjtidelig?

men en flod med talløse nålestik strømmer ind mit daglige

jeg skal af sted

skibet skal ud af kajen

sejlets mål ubestemt

krig og fred flyder i havet

man taler efterhånden om det gode og onde

der findes et eller andet forudbestemt

menneske hvem ligegyldigt

da det er i en anden sfære

blå eller brunt øje hvad ligegyldigt

eller

du kan godt tro at du ikke har noget skønt tilbage

fordi den du møder i din drøm er en drømmeknuser

hvad du drømmer om, ædes en mundfuld

eller

jeg er ikke så cool, fordi jeg har dræbt de coole

jeg er så cool, fordi jeg en gang i mellem er ikke cool

eller bedre

skyerne synker ned under jorden

flyene falder ned under jorden

højhusenes tag bliver skudt ned under jorden

de har alle sammen nydt sin himmel

er det så en spil?

er iagttageren ikke med?

tag det roligt

og slap af

^{9. december 2008}

afhøre virkeligheden

mere er der ikke at fortælle

en resignerende kineser er ikke sjov at høre om

en resignerende dansker er ikke sjov at høre om

en resignerende englænder er ikke sjov at høre om

en resignerende nydansker eller et nyt aktivt venstremedlem er ikke sjov at høre om

en Bush har simpelt allerede brækket sig overfor det han selv lige har fundet på at ville sige

men vi vender os om

og vi vil alligevel høre kedsomhedens voksne gang

^{9. december 2008}

en kultur er essensen af flere barbarier

pynter sig med myter fra andre kulturer

her bliver deres arbejde opdaget

og identificeres til andre skikkelser

en heftig vind blæser sløret op

jeg skuer hurtig ind

for at finde flere jomfrufortællinger

men der ligger kun en tomhed bag dette slør

alt hviler i en dagliglogik

det vil sige at dagen i dag er skygget af en anelse af

at vi slet ikke har fattet noget om os selv

vi venter på en sollys dag

alle bliver klar for os

^{9. december 2008}

jeg vågner op af min søvn

og det drømte er stadig tydeligt

jeg rører ved det, og jeg ser på det

det er som om

nogen rørte ved mig og gloede på mig

en blafrende lampe

en beskrivelse om stræbens tilnærmelse

jeg er klar over at paradiset for længst er tabt

vinden trækker igennem lejligheden

hvad der er tilbage er en maleri af en sovende engel

tiden til at falde i ro

verden har hele tiden svummet i vores erindring

enten sovende eller helt vågen

men gider ikke drømme

så længe nogle tekster stadig mangler

^{9. december 2008}

en røgelse foran øjne

et billede af et menneske som står i knæ og beder en bøn

om at se måneskinnet i morgen

^{9. december 2008}

en fornemmelse af noget uforsonligt i verden

som var vores hud ikke virkelig

og vores følsomme hørelse tiltrækker en større ensomhed i de mørke dage

det ene liv efter det andet

adskillige drømme hvirvler omkring det samme måneskin i luften

jeg står op med det samme tøj på

jeg sidder ved vinduet og venter

lytter til, om der kommer en eller anden bevægelse på stien udenfor

^{9. december 2008}

en dag er sandhedens dag

og en anden falskhedens

i mit sind leger jeg med tidens forskellige former

jeg er måske den eneste imellem

på en forladt scene

endnu en dag

en dag for kedsomheden

en dag for selvhøjtideligheden

en dag for håbets fri fiktion

derefter endnu en dag

og tiden springer hen til en soleklar dag

i majmåned

^{9. december 2008}

jeg ved ikke hvor jeg skal hente dig

fordi jeg tror det aftalte sted, du nævnte, ikke findes

^{9. december 2008}

en fænomenal myte. Det er en fiktion

vinden bærer stadig en støvregn

byens kendemærke groet i mørket

uden hørelse i den fulde larm

et uforståeligt udtryk med et koldt blik

hans ensomhed i den stille nat

vinden bar en støvregn

så rejste han ud af stedet

siden hørte folk ikke mere om

hvor han præcis var

men her og der

alle steder kunne det være

så var han

en unge mand fra udlandet som flygtning

han satte mine fødder på en vej af kroneblad

af blommeblomster

og forblev

den fremmede flygtning, der skulle fortælle

sin spændende livshistorie

sådan har jeg også været engang

og nu er jeg det stadigvæk

men kroppen er blevet gammel

vinden bærer stadig en støvregn

^{9. december 2008}

barndommen på den anden side af jordkloden

på gadekrydsene farvet med et orange eller violet lys

eller en krampe på ansigtet

for lang tid siden

de runde gadehjørne om sommeren

frugterne på et træ inden for havens mur

blomsterne under muren

en gammel mand fortalte en eller anden gammel mytefortælling

på et lille tehus

som nu er blevet til indgangen til et MacDonald

- man har arbejdet hårdt på det

klavermusikken fra naboen gennem væggen

trøster med dens milde tone

den har igen bragt mig et eller andet ubeskriveligt

et indtryk fra min barndom

eller nogle brudstykker af de tidlige års begivenheder

også figurer i muslingeskaller, som ellers brugtes som vaselinbeholder

alt kan ses i en vag erindring af den tidligere tid

men himlen af den tidligere tid findes ikke længere

flere og flere bekendte er borte

nogle stadig venter på at være borte

jeg leder efter det jeg har opdaget gennem livet

noget ubeskriveligt

noget drømmens deja-vu