Jimbut d. 13 juni 09 på Frederiksberg Rådhus

Jeg mødte Mahmoud Alibadi ved indgangen til Rådhuset, efter at jeg selv havde læst op. Vi havde en kort snak sammen.

Jeg synes, hans installation ”Danmark?” er ikke en provokation, men et udtryk for ærlighed.

Det er grotesk, at en integrationsfestival kan være så paranoid, at den ikke turde acceptere en kunstners ærlige værk, som gav et udtryk for stort ønske om integration men samtidig afspejlede realiteten af den danske integration.

Kunstneren har ikke provokeret, men har været ærlig gennem værket. Men nu er de paranoide embedsmænd provokeret, især når de gerne vil bestemme, hvordan kunsten skal være.  

Jeg læste det i Information, at vice-kommnunel direktør sagde, ”Hvis vi sagde ja til det værk, ville det blive kunstnerens dag – og ikke vores.” Så vil jeg foreslå, at man hellere køber nogen kommercielle underholdning til at danne en hyggelig stemning, i stedet for at invitere kunstnerne som pynte for en tilsyneladende harmoni, når der bliver holdt en sådan underholdningsfest næste gang.

Jeg bakker Mahmoud Alibadi fuldstændig op.

Han flygtede dengang fra Irak, fordi han ikke ville være en pynte-håndværker for Saddam Husseins regime.